Ofte stillede spørgsmål om kontanter

Skal vi snart sige farvel til kontanter?

Nej. Kontanter vil fortsat være standardbetalingsmidlet i en overskuelig fremtid. Kontanter har en værdi i sig selv. Det er muligt at foretage en pålidelig kontrol af deres ægthed, og der kræves ikke en tredjepart for at afvikle betalinger. Intet andet betalingsinstrument opfylder disse tre krav så effektivt som kontanter.

Betyder stigningen i elektroniske betalinger, at kontanter bliver overflødige?

Nej. Kontanters helt særlige status sikrer, at de også vil være relevante i fremtiden. Digitale betalingsmidler kan være en fordel for mange mennesker, men det gælder ikke for alle. Elektronisk betaling vil ikke erstatte kontanter som betalingsinstrument, men vil eksistere parallelt med disse.

Kan de detailhandlende afvise kontanter?

I marts 2010 fremsatte Europa-Kommissionen henstilling (2010/191/EU) baseret på en rapport udarbejdet af Euro Legal Tender Expert Group. Heraf fremgår følgende med hensyn til obligatorisk accept af kontanter:

• Medmindre begge parter har aftalt en anden betalingsmåde, kan detailhandlende ikke afvise kontantbetalinger.
• Det er ikke nok at sætte etiketter på varerne eller plakater i butikken, hvoraf det fremgår, at den detailhandlende afviser kontantbetalinger. Den detailhandlende skal have en gyldig grund, fx at det ikke er muligt at have tilstrækkelige kontantbeholdninger (til byttepenge), eller at store kontantbeløb vil medføre konkrete fysiske sikkerhedsrisici.
• Offentlige enheder, som yder vigtige tjenesteydelser til borgerne, kan ikke begrænse eller helt afvise kontantbetalinger uden tilstrækkelig grund. Det ville underminere eurosedlernes og euromønternes status som lovligt betalingsmiddel, der er beskyttet i EU-retten.

Er de nationale centralbanker ansvarlige for eurosedlerne og -mønterne?

Ja. ECB og de nationale centralbanker i Eurosystemet har ansvaret for eurosedlerne. Ansvaret for at udstede euromønter ligger derimod hos de enkelte eurolande. Det er dog ECB, der godkender antallet af mønter, som eurolandene kan udstede. Alle nationale centralbanker er involveret i logistikken i tilknytning til møntforsyningen og reservelagrene.

Kan bankerne fastslå, om en seddel er falsk?

Nej. Hvis en bank er i tvivl om en euroseddels ægthed, giver den sedlen videre til den nationale centralbank (eller det kompetente analysecenter), som træffer den endelige beslutning om, hvorvidt en seddel er ægte eller ej.

Er der mere end én euroseddelserie?

Ja. Den første serie (5 € til 500 €) eurosedler blev udstedt i 2002. Den er stadig et lovligt betalingsmiddel. Mellem 2013 og 2019 indførte ECB og de nationale centralbanker i Eurosystemet den anden euroseddelserie, også kaldet Europa-serien, med seddelværdier fra 5 € til 200 € (500-eurosedlen udstedes ikke længere). Sedlerne i Europa-serien har fået et nyt design og forbedrede sikkerhedselementer.

Er alle detailhandlende forpligtet til at lade kunderne hæve over beløbet eller hæve kontanter i butikken? Ydes denne service i alle lande?

At hæve over beløbet og hæve kontanter i butikker er en alternativ måde at hæve penge på, som kan sidestilles med pengeautomater og bankens kasse, og de detailhandlende bestemmer selv, om de vil yde deres kunder denne service. Ifølge en undersøgelse, vi foretog i 2021, tillod 11 pct. af detailhandlende i euroområdet kunderne hæve over beløbet, og 6 pct.af detailhandlende tillod kunderne at hæve kontanter i butikken. Der er dog stadig lande i euroområdet, hvor denne service endnu ikke tilbydes.

Kan jeg blive smittet med coronavirus fra pengesedler?

Den mængde virus, som eventuelt kan blive overført, er så lille, at infektionsrisikoen er ubetydelig i forhold til den mængde virus, man dagligt kommer i kontakt med på andre overflader. For at sikre, at det forbliver så sikkert som mulig at håndtere kontanter, arbejder ECB tæt sammen med en række europæiske laboratorier om at undersøge, hvordan coronavirus opfører sig på forskellige overflader. Læs mere i vores blogindlæg.