Rapport om en digital euro

• I en række fremtidige scenarier kunne en digital euro være en realistisk mulighed for Eurosystemet for at nå de målsætninger, der er knyttet til centralbankernes kernefunktioner og EU's overordnede økonomiske politikker, forudsat at udformningen opfylder en række scenariespecifikke krav.
• En digital euro kunne udstedes i) for at understøtte digitaliseringen af den europæiske økonomi og Den Europæiske Unions strategiske uafhængighed, ii) som reaktion på kontanters vigende betydning som betalingsmiddel, iii) hvis der er et væsentligt potentiale for en udstrakt anvendelse af udenlandske centralbankvalutaer eller private digitale betalingssystemer i euroområdet, iv) som en ny pengepolitisk transmissionskanal, v) for at begrænse risici i tilknytning til normale betalingstjenester, vi) for at fremme euroens internationale rolle og vii) for at mindske de samlede omkostninger ved de monetære systemer og betalingssystemernes økologiske fodaftryk.
• Findes der alternative løsninger, betyder det ikke nødvendigvis, at der udstedes en digital euro, hvis et specifikt scenario virkeliggøres.

• Den digitale euro bør udformes på en sådan måde, at potentielle uønskede konsekvenser af udstedelsen undgås, hvorved eventuelle negative indvirkninger på pengepolitikken, den finansielle stabilitet og banksektorens tjenesteydelser begrænses, og mulige risici afbødes.
• Overdreven brug af digitale euro som en form for investering og den dermed forbundne risiko for pludselige store skift fra bankindskud til digitale euro bør undgås. Den digitale euro bør være tilgængelig via formidlere, som er underlagt tilsyn, mens risici i forbindelse med IT-projekter (fx projektforsinkelser eller uventede omkostninger) bør minimeres. Eurosystemet bør tilstræbe at overholde de reguleringsmæssige standarder – selv når det er undtaget – medmindre det klart er i offentlighedens interesse ikke at gøre det.
• Den digitale euro bør være en effektiv måde at nå Eurosystemets mål set i forhold til andre alternativer. Der bør fastsættes betingelser for at anvende digitale euro uden for euroområdet. Tjenesteydelser i tilknytning til digitale euro skal være meget modstandsdygtige over for cybertrusler.

• De konkrete valg med hensyn til udformningen af den digitale euro bestemmer retsgrundlaget for at udstede den.
• EU's primære ret udelukker ikke en eventuel udstedelse af digitale euro som lovligt betalingsmiddel, og som en konsekvens heraf ville betalingsmodtagerne skulle acceptere betalinger i digitale euro.
• Nogle af de praktiske forhold i forbindelse med distributionen af og adgangen til en digital euro kunne i princippet udliciteres, dog kun under et strengt tilsyn fra Eurosystemets side.

• Det er muligt at udforme den digitale euro, så den lever op til Eurosystemets grundlæggende principper og de krav, der fremgår af rapporten.
• Baseret på de egenskaber, som en digital euro kan have, er der identificeret to overordnede typer, som begge ville leve op til de ønskede karakteristika, nemlig en offline og en online-version. De to typer er forenelige med hinanden og kunne tilbydes samtidig, så længe de begge lever op til de grundlæggende principper og opfylder de identificerede overordnede krav.

• Den vigtigste forskel på en direkte og en formidlet model er den rolle, som den private sektor spiller. Mens formidlerne under tilsyn i en direkte model blot fungerer som adgangskontrol, vil de i en formidlet model spille en mere fremtrædende rolle, bl.a. som afviklingsagenter. I begge tilfælde ville den private sektor være i stand til at opbygge nye virksomheder baseret på tjenesteydelser i tilknytning til digitale euro.
• Løsningerne på slutbrugernes adgang til infrastrukturen bag en digital euro kunne enten være hardware- eller software-baserede eller en kombination heraf. Der er under alle omstændigheder behov for stærk kundeidentifikation og -autentifikation til front end-adgangsløsningerne.
• Slutbrugerløsninger og eventuelle private systemer, der anvendes til tjenesteydelser i tilknytning til digitale euro, skal kunne kommunikere med centralbankens back end-infrastruktur på en måde, der sikrer den størst mulige beskyttelse mod risikoen for, at der uberettiget skabes digitale euroenheder uden centralbankens tilladelse.

• En omfattende og afbalanceret politikorienteret vurdering af udfordringerne ved en digital euro og dens potentiale i forhold til alternative muligheder er nødvendig, før det kan overvejes at udstede digitale euro. Synspunkter fremsat af institutter, borgere og ansatte i branchen vil udgøre et værdifuldt bidrag til denne vurdering. De vil også blive indsamlet ved hjælp af en offentlig høring.
• De praktiske forsøg er nødvendige for at teste mulige funktionelle udformninger og undersøge, om de er teknisk gennemførlige, og om de opfylder de fremtidige brugeres behov. Forsøgene bør om nødvendigt inddrage den private sektor og de fremtidige brugere og bør ikke foregribe beslutninger eller forpligte Eurosystemet til at udstede en digital euro.
• For at sikre, at der er kommet relevante svar på de åbne spørgsmål i denne rapport, vil Eurosystemet overveje, om der skal sættes et projekt om en digital euro i gang i midten af 2021 med en mulig start på en undersøgelsesfase, der skal have til formål at udvikle et minimalt levedygtigt produkt.
• Ud over den begrebsmæssige analyse og de praktiske forsøg, som Eurosystemet gennemfører, vil det være nødvendigt at inddrage europæiske og internationale institutioner, fora og standardsættende organer for at sikre, at den digitale euro kan leve op til alle de fremtidige interessenters forventninger.

Se afsnit 7