Feedback på input givet som en del af Europa-Parlamentets beslutning om ECB's årsberetning 2023

Denne feedbackredegørelse giver svar på de spørgsmål og anmodninger, som Europa-Parlamentet fremsatte i sin beslutning af 11. februar 2025 om ECB's årsberetning 2023^[1]. Denne feedbackredegørelse offentliggøres i forbindelse med forelæggelsen af ECB's årsberetning 2024 for Europa-Parlamentet. I redegørelsen forklares ECB's politikker i forbindelse med emner, der er omfattet af beslutningen, og den er struktureret efter emne^[2]. ECB har offentliggjort sådanne feedbackredegørelser siden 2016 efter forslag fra Europa-Parlamentet.

1 Pengepolitik og økonomisk udvikling

1.1 Pengepolitik og inflation

I Europa-Parlamentets beslutning opfordres ECB til ikke at sænke renterne for hurtigt. Den beklager, at kerneinflationen i euroområdet var på 2,7 pct. i december 2024, idet kun tre lande indberettede en kerneinflation på under 2 pct. på det tidspunkt. Den udtrykker bekymring over muligheden for, at højere kerneinflation kan føre til højere samlet inflation. [punkt 9, 10 og 16]

ECB er fast besluttet på at sikre, at den samlede inflation vedvarende stabiliseres på 2 pct.-målet på mellemlangt sigt. Dens restriktive pengepolitiske foranstaltninger har bidraget til, at den samlede inflation holdbart har nærmet sig 2 pct.-målet på mellemlangt sigt, som det fremgår af stabens seneste makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet. Kerneinflationen – den samlede inflation ekskl. energi og fødevarer – faldt en smule til 2,4 pct. i marts 2025 fra 2,6 pct. i februar. Den samlede disinflationsproces indebærer en gensidigt forstærkende udvikling i den samlede inflation og kerneinflationen. En lavere samlet inflation mindsker folks behov for at kompensere for inflationen og bidrager dermed til en mere dæmpet lønvækst. Den reducerer også behovet for prisjustering. Efterhånden som den samlede inflation falder, vil kerneinflationen dæmpes og til gengæld bidrage til at nedbringe den samlede inflation yderligere. Desuden vil konvergensen i retning af målet blive understøttet af den tidligere pengepolitiske stramnings fortsatte virkning på forbrugerpriserne og af de langsigtede inflationsforventninger, der fortsat er fast forankrede omkring målet. Især under de aktuelle forhold med stigende usikkerhed vil Styrelsesrådet følge en dataafhængig tilgang møde for møde for at fastlægge en passende pengepolitisk linje. Navnlig baseres rentebeslutningerne på Styrelsesrådets vurdering af inflationsudsigterne, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Styrelsesrådet forpligter sig således ikke på forhånd til en bestemt renteudvikling. Ved fastsættelsen af de officielle renter skal Styrelsesrådet sikre en afvejning mellem risikoen for, at renterne sænkes for hurtigt – hvilket kan øge inflationen – og risikoen for en for langsom lempelse, som vil skade den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen unødigt og føre til for lav inflation.

Figur 1

Udviklingen i den samlede inflation og kerneinflationen

(ændringer i pct. år til år)

1.2 Inflationens og pengepolitikkens indvirkning på forskellige sektorer

I Europa-Parlamentets beslutning opfordres ECB til at vurdere virkningen af renteændringer på forskellige økonomiske sektorer, herunder kapitalintensive sektorer. [punkt 10]

ECB overvåger og analyserer nøje udviklingen i forskellige sektorer, herunder på arbejdsmarkedet, for bedre at forstå, hvordan dens pengepolitik påvirker husholdningernes forbrug og virksomhedernes investeringsbeslutninger og dermed inflationen. ECB's analyse viser fx, at pengepolitiske foranstaltninger har en større indvirkning på fremstillingssektoren end på servicesektoren^[3]. Det er særligt vigtigt at overvåge sektorudviklingen i forbindelse med en vurdering af pengepolitikkens stramhedsgrad, da aktiviteten i servicesektoren også typisk reagerer med en vis forsinkelse i forhold til fremstillingssektoren i konjunkturforløbet. De høje renter har haft en afdæmpende effekt på økonomien, især de private investeringer. Fastholdelse af prisstabilitet på mellemlangt sigt er dog stadig den mest effektive måde, hvorpå pengepolitikken kan understøtte stabile makroøkonomiske forhold, der fremmer investeringer. Prisstabilitet er afgørende for enhver form for anlægsinvesteringer, da det giver virksomhederne større sikkerhed for, at deres omkostninger ikke vil stige for meget over tid.

1.3 ECB's værktøjskasse til udarbejdelse af prognoser

I Europa-Parlamentets beslutning opfordres ECB til fortsat at gennemgå og forbedre sine modeller for bedre at kunne skelne mellem efterspørgsels- og udbudsdrevne kilder til inflation. [punkt 19]

ECB reviderer og ajourfører løbende sine modeller bl.a. for at tage bedre højde for udbuds- og efterspørgselsfaktorer. Ingen model kan tage højde for alle mulige økonomiske faktorer og transmissionskanaler. ECB har derfor valgt en tilgang med en række modeller^[4]. I takt med at de økonomiske strukturer løbende udvikler sig, og kilderne til økonomiske udsving ændrer sig, gennemgår og styrker ECB løbende sine modeller og udvikler nye modeller. ECB forbedrer fx løbende sin modelværktøjskasse for bedre at kunne vurdere konsekvenserne på både efterspørgsels- og udbudssiden af klimarelaterede risici, geopolitiske spændinger eller den teknologiske udvikling, fx brugen af kunstig intelligens^[5]. Uanset disse bestræbelser har store fejl i prognoserne været uundgåelige og fælles på tværs af institutionerne i betragtning af de seneste års hidtil usete stød til økonomien. Prognosefejlene er dog reduceret betydeligt i den seneste tid. Ikke desto mindre har de seneste erfaringer givet anledning til overvejelser om, hvorvidt de anvendte værktøjer er hensigtsmæssige, og især hvordan man bedre kan vurdere, hvordan udbuds- og efterspørgselsfaktorer påvirker inflationen. Det er blevet et centralt spørgsmål i den pengepolitiske debat. I ECB's løbende strategivurdering spiller analysen af kilder til inflation på udbuds- og efterspørgselssiden således en central rolle. Vurderingen vil også uddybe en bredere vifte af forbedringer af ECB's modelberegnings- og prognoserammer, og hvordan de kan forbedres yderligere.

1.4 ECB's balance og opkøb af værdipapirer

I Europa-Parlamentets beslutning opfordres ECB til fortsat at overvåge den gradvise reduktion af balancen, herunder dens indvirkning på euroområdets økonomi. ECB opfordres til at dele viden om opkøbsprogrammernes indvirkning på de finansielle markeders funktion, herunder indvirkningen på pensionsfonde og forsikringsselskaber. [punkt 23]

Størrelsen af Eurosystemets balance falder fortsat. Det afspejler, at porteføljerne under opkøbsprogrammet (APP) og opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP) reduceres i et afmålt og forudsigeligt tempo, idet Eurosystemet ikke længere geninvesterer afdragene på hovedstolen fra værdipapirer, der forfalder. Ved udgangen af 2024 havde bankerne desuden fuldt ud tilbagebetalt de lånte beløb i forbindelse med de målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO'er), hvilket afsluttede denne del af normaliseringen af balancen. Reduktionen i APP- og PEPP-porteføljerne er blevet absorberet af markedet uden problemer, idet der ikke forekom forstyrrelser, og bankerne har erstattet TLTRO'er med markedsfinansieringskilder. I takt med at Eurosystemet gradvis har reduceret sine beholdninger af værdipapirer, har andre investorer, herunder husholdninger, banker, pensionskasser og forsikringsselskaber, gradvis øget deres beholdninger. ECB deler regelmæssigt oplysninger om sine opkøb af værdipapirer og er i kontakt med interessenterne^[6]. Det omfatter drøftelser med markedsdeltagere og offentliggørelse af statistik over værdipapirbeholdninger. Desuden har ECB øget offentliggørelsen af analyser af de finansielle markeders funktion betydeligt og især om effekten af normaliseringen af ECB's balance^[7]. ECB vil fortsat overvåge virkningerne af normaliseringen af balancen på de finansielle markeders funktion og på økonomien. ECB's/Eurosystemets stabs fremskrivninger tager højde for en lang række priser på de finansielle markeder, herunder dem, der kan blive påvirket af reduktionen af balancen.

Figur 2

Eurosystemets balance: faktisk og fremskrevet

(billioner euro)

1.5 Den pengepolitiske transmission

I Europa-Parlamentets beslutning anmodes ECB om at gøre noget ved rentebetalinger på bankernes reservebeholdninger. [punkt 22]

Transmissionen af pengepolitikken afhænger af, at ECB kan styre de korte pengemarkedsrenter effektivt. Det er det første trin i transmissionskæden, der i sidste ende bestemmer renterne for virksomheder og husholdninger, og dermed påvirker deres investerings- og forbrugsbeslutninger og sætter ECB i stand til at nå sit inflationsmål på mellemlangt sigt. Forrentningen af bankernes indskud i Eurosystemet udgør et anker for de korte pengemarkedsrenter og gør det muligt at styre dem i overensstemmelse med den pengepolitiske linje. Hvis disse indskud ikke forrentes, kunne de korte pengemarkedsrenter falde helt ned til nul, så ECB ikke kunne forme finansieringsforholdene. Samtidig er ECB opmærksom på at være så effektiv som muligt – også på omkostningssiden – i bestræbelserne på at styre pengemarkedsrenterne. I september 2023 fastsatte Styrelsesrådet fx forrentningen af bankernes reservekravsindeståender, dvs. den andel af reserverne, som de skal have stående i deres nationale centralbank, til 0 pct. Denne beslutning har forbedret pengepolitikkens effektivitet ved at reducere det samlede rentebeløb, der skal betales på reserver, samtidig med at ECB stadig kan styre pengemarkedsrenterne effektivt. Med øget tillid til, at inflationen holdbart vender tilbage til målet, har ECB gradvis sænket renten på indlånsfaciliteten med 150 basispoint siden toppunktet i september 2023 til 2,50 pct., hvorved ECB's rentebetalinger til bankerne er faldet. Desuden er overskudsreserverne faldende som følge af tilbagebetalingen af de beløb, som bankerne har lånt i forbindelse med langfristede långivningstransaktioner, og reduktionen af obligationsporteføljen, fordi Eurosystemet ikke længere geninvesterer afdragene på hovedstolen fra obligationer, der forfalder.

1.6 Medtagelse af ejerboliger i HICP

I Europa-Parlamentets beslutning opfordres der til en fremskyndelse af køreplanen for medtagelse af ejerboliger i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), idet det understreges, at dette ville være ønskeligt af hensyn til både repræsentativitet og sammenlignelighed mellem landene i euroområdet. [punkt 20]

Medtagelse af ejerboliger i HICP for at styrke målingen af inflation er fortsat et vigtigt emne for ECB. Der er endnu ikke opnået enighed om behandlingen af ejerboliger i HICP-sammenhæng i det europæiske statistiske system^[8]. Da Eurostat ikke i øjeblikket udarbejder eksperimentelle indeks, der kombinerer data om HICP og ejerboliger, har ECB internt lukket dette hul ved at beregne analytiske indeks, der kombinerer HICP-tal med ejerboligprisindeks efter to forskellige principper, nettoanskaffelsesprincippet og lejeækvivalensprincippet (ved at imputere huslejer)^[9]. ECB støtter kraftigt Det Europæiske Statistiske Systems forskningsdagsorden, som har til formål at undersøge tre alternative metoder til medtagelse af ejerboliger i HICP samt de hermed forbundne begrebsmæssige og praktiske aspekter, og håber, at dette vil føre til konkrete resultater.

2 ECB's mandat

2.1 ECB's sekundære mål

I Europa-Parlamentets beslutning opfordres ECB til at overholde sit mandat, når den fortolker eller handler i henhold til sit sekundære mål. ECB opfordres til at medtage et særligt kapitel i sin årsberetning, der forklarer, hvordan den har fortolket og gennemført sit sekundære mål. ECB opfordres også til at revidere sine politikker for at sikre, at de fremmer EU's konkurrenceevne uden at bringe dens primære mål i fare. [punkt 33, 34, 35 og 39]

ECB er først og fremmest forpligtet til at forfølge hovedmålet om at fastholde prisstabilitet. Uden at det berører prisstabiliteten, tager Styrelsesrådet hensyn til det sekundære mål i sine pengepolitiske beslutninger. Dette følger af ordlyden i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), ifølge hvilken ECB "støtter de generelle økonomiske politikker i Unionen med henblik på at bidrage til gennemførelsen af Unionens mål". Derfor behandles det sekundære mål udtrykkeligt i ECB's pengepolitiske strategi. Ved tilpasningen af sine pengepolitiske instrumenter vælger Styrelsesrådet – forudsat at to sammensætninger af det pågældende instrument er lige gunstige og ikke skader prisstabiliteten – den sammensætning, der bedst understøtter EU's generelle økonomiske politikker vedrørende vækst, beskæftigelse og social inklusion, og som beskytter den finansielle stabilitet og bidrager til at afbøde virkningerne af klimaændringer, med henblik på at bidrage til EU's mål.

ECB redegør for sine pengepolitiske beslutninger og de underliggende analyser af relevans for det sekundære mål i de forskellige kapitler i årsberetningen. ECB's årsberetning 2023 indeholder en særlig boks, der forklarer, hvordan det sekundære mål tages i betragtning i forbindelse med ECB's pengepolitik, og hvordan ECB informerer om sine tiltag vedrørende det sekundære mål. I boksen beskrives det, hvor i årsberetningen rapportering om pengepolitiske beslutninger og de underliggende analyser, der er relevante for det sekundære mål, kan findes. I årsberetningen 2024 er denne rapportering fortsat integreret på tværs af kapitlerne.

Som kompetente EU-institutioner træffer Europa-Kommissionen, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet foranstaltninger til at fremme EU's konkurrenceevne, hvilket ECB støtter. ECB tager allerede hensyn til vækst og konkurrenceevne i sine pengepolitiske beslutninger og vil fortsat overveje effekten af EU's politikker og tiltag på dette område. ECB bifalder navnlig Kommissionens meddelelse af 29. januar 2025 om et konkurrenceevnekompas for EU og de skitserede flagskibsforanstaltninger^[10]. ECB er parat til at bidrage til udviklingen af de lovgivningsmæssige initiativer i meddelelsen som led i sin rådgivende rolle i forbindelse med EU-lovgivning i henhold til artikel 127, stk. 4, i TEUF. Desuden er igangværende initiativer som led i ECB's traktatbaserede opgaver, især på betalingsområdet, som fx fremme af innovation, integration og robusthed i Europas efterhandelsinfrastruktur og forberedelse til en eventuel indførelse af en digital euro, vigtige elementer i styrkelsen af Europas konkurrenceevne.

2.2 Geopolitiske overvejelser

I Europa-Parlamentets beslutning opfordres ECB til at udarbejde en geopolitisk plan for 2025-2030 for bedre at forstå konsekvenserne af krig og konflikt for prisstabiliteten. [punkt 19, 40 og 41]

ECB overvåger aktivt den geopolitiske udvikling i lyset af dens betydning for den økonomiske aktivitet, inflationen og den finansielle stabilitet og tager højde for udviklingen i forbindelse med sine pengepolitiske overvejelser. Geopolitiske spændinger kan være kilder til økonomiske stød og usikkerhed og kan få betydelige konsekvenser for prisstabiliteten. ECB supplerer således regelmæssigt sine standardfremskrivninger med scenarieanalyser for at vurdere den potentielle effekt af hypotetiske begivenheder, fx krige og konflikter, som ikke indgår i basisfremskrivningerne. I Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra december 2023 undersøgte en scenarieanalyse fx halerisici i forbindelse med basisfremskrivningerne som følge af en potentiel, større og langvarig eskalering af konflikten i Mellemøsten, herunder en delvis lukning af Hormuz-strædet. Desuden tager Styrelsesrådet bl.a. den geopolitiske udvikling og de geopolitiske risici i betragtning, når det træffer pengepolitiske beslutninger, som afspejlet i sammendragene af de pengepolitiske drøftelser. ECB overvåger også nøje konsekvenserne af denne udvikling for finansiel stabilitet i euroområdet. ECB's Financial Stability Review ajourføres regelmæssigt med hensyn til disse risici. Konsekvenserne af den geopolitiske udvikling og risikoen for den finansielle stabilitet i euroområdet blev undersøgt nøje i Financial Stability Review for både maj og november. Endelig bruger ECB, som led i sin løbende vurdering af den pengepolitiske strategi, erfaringerne fra reaktionen på energiprisstødet i 2022-23, der blev udløst af Ruslands invasion af Ukraine. Denne vurdering vil forbedre ECB's beredskab over for fremtidige udbudsstød, især dem, der er drevet af den geopolitiske udvikling. ECB vil forelægge resultaterne for Europa-Parlamentet og er parat til at engagere sig yderligere på dette grundlag.

3 Klimaændringer

3.1 Klimaændringer og inflation

I Europa-Parlamentets beslutning opfordres ECB til yderligere at vurdere, i hvilket omfang klimaændringerne påvirker dens evne til at fastholde prisstabilitet. [punkt 36]

ECB foretager en omfattende analyse for at forstå konsekvenserne af både den fysiske effekt af klimaændringer og den grønne omstilling for inflationen og økonomien. Virkningen af ekstreme klimabegivenheder på økonomien er kompleks og mangesidet. Hyppigere og hyppigere ekstreme klimahændelser kan påvirke den økonomiske aktivitet og inflationsniveauet. De kan medføre en kombination af udbuds- og efterspørgselsstød, der fører til volatilitet i inflationen og usikkerhed. ECB's forskning viser fx, at højere temperaturer kan føre til højere fødevarepriser og have forskellig indvirkning på prisstigningstakten i servicesektoren på tværs af sæsoner og lande^[11]. På længere sigt kan øgede fysiske risici også have strukturelle effekter på væksten på langt sigt og de lange renter. ECB har også udviklet modelbaserede metoder til analyse af transmissionen af dekarboniseringsstrategier, fx CO2-afgifter, EU's emissionshandelssystem (EU ETS) og scenarier for policy mix, gennem energisektoren til produktion og inflation^[12]. Stabens analyser anvendes som grundlag for makroøkonomiske fremskrivninger og anvendes som scenarier omkring basisscenariet for fremskrivningerne. Det udvidede EU ETS-program blev fx udtrykkeligt indregnet i december 2024-fremskrivningerne og pegede i retning af en noget højere inflation ved udgangen af fremskrivningsperioden. Desuden har ECB analyseret finansieringsbehov, den private sektors rolle og støtte fra den offentlige sektor med hensyn til at mobilisere grønne investeringer^[13]. Betydelige investeringer i den grønne omstilling kan også have vidtrækkende økonomiske og finansielle konsekvenser for pengepolitikken, fx med indvirkning på inflationspresset og volatiliteten i inflationen, kapital- og produktionsomkostningerne samt arbejdsmarkederne. Den anslåede samlede makroøkonomiske og finansielle effekt afhænger af de formodede pengepolitiske reaktioner. Mens ECB's pengepolitiske strategi har et mellemlangt sigte, som gør det muligt at se bort fra inflationens kortsigtede afvigelser fra målet, kan store eller vedvarende stød føre til, at afvigelser fra målet bider sig fast, hvis de ikke imødegås af en effektiv pengepolitisk reaktion. ECB's politiske reaktioner har været fleksible og tilpasset med henblik på at fastholde prisstabilitet, og dette vil fortsætte fremover for at imødegå de stadig voksende udfordringer, herunder som følge af klimaændringer.

3.2 Klimaændringer og markedsneutralitet

I Europa-Parlamentets beslutning opfordres ECB til at respektere tilgangen med markedsneutralitet i sine operationer, men det bemærkes samtidig, at markedsneutralitet er et operationelt redskab snarere end et retligt krav. [punkt 37]

ECB efterlever det traktatfæstede princip om "en åben markedsøkonomi med fri konkurrence, der fremmer en effektiv ressourceallokering"^[14]. Som anført i beslutningen er markedsneutralitet et operationelt redskab snarere end et retligt krav. Markedsneutralitet kan bidrage til at sikre, at ECB's interventioner på markedet er i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi. ECB kan dog med rette afvige fra markedsneutralitet for at nå sine mål og overholde traktatens principper. Dette omfatter håndtering af risikostyringshensyn. I programmerne til opkøb af aktiver har anvendelsen af belånbarhedskriterier, såsom minimumskrav til kreditkvalitet for opkøb af aktiver, fx medført, at ECB's obligationsbeholdninger ikke nødvendigvis har været proportionale med markedskapitaliseringen. Som led i programmet til opkøb af værdipapirer udstedt af den offentlige sektor og opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation blev opkøb af statsobligationer desuden styret af Eurosystemets kapitalnøgle frem for markedskapitalisering. I forbindelse med programmet til opkøb af virksomhedsobligationer blev klimahensyn indarbejdet i benchmarktildelingen for at reducere den klimarelaterede finansielle risiko for Eurosystemets balance ved at reducere CO2-intensiteten af dets beholdninger af virksomhedsobligationer. Som led i den seneste gennemgang af de operationelle rammer vedtog Styrelsesrådet også et sæt principper for den fremtidige gennemførelse af pengepolitikken^[15]. Disse omfatter princippet om en åben markedsøkonomi og en anerkendelse af betydningen af det sekundære mål.

3.3 Klimaændringer og finansiel stabilitet

I Europa-Parlamentets beslutning opfordres ECB til at fortsætte sit arbejde med de klimastresstest, der er udviklet til at vurdere bankers og virksomheders modstandsdygtighed over for klimaomstillingsrisici. [punkt 40]

Den analytiske værktøjskasse, som ECB anvender til klimastresstest, forbedres aktivt og løbende. I de seneste år har ECB gennemført avancerede klimastresstest for at vurdere risiciene i Eurosystemets balance og hjælpe de enkelte banker og det finansielle system i bredere forstand med at vurdere risici, som de er eksponeret for i forskellige klimaresultater. ECB's arbejde omfatter to klimastresstest for hele økonomien (2021 og 2023), en bankspecifik stresstest (2022) samt klimarisikostresstest af Eurosystemets balance som led i handlingsplanen for at medtage klimahensyn i sin pengepolitiske strategi (2022). Senest gennemførte ECB på anmodning af Europa-Kommissionen en "Fit-for-55"-klimastresstest sammen med de europæiske tilsynsmyndigheder og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici^[16]. Den viste, at selv om tab fra omstillingsrisici sandsynligvis ikke vil true EU's finansielle stabilitet, kan de finansielle institutioners tab vokse og deres finansieringskapacitet blive påvirket, når omstillingsrisici ledsages af makroøkonomiske stød.

ECB bidrager også aktivt til at forbedre forståelsen af klimarelaterede risici i andre fora. ECB står i spidsen for Workstream Scenario Design and Analysis under Network for Greening the Financial System (NGFS), som har bidraget til udviklingen af langsigtede makrofinansielle klimascenarier ^[17]. Disse scenarier giver fremskrivninger til vurdering af klimarelaterede risici på baggrund af forskellige politiske og økonomiske forløb. De bliver bedre og bedre med hver offentliggørelse: de indeholder finjusterede fysiske risici og omstillingsrisici og medtager de seneste fremskridt inden for klimavidenskab. Under ECB's ledelse vil NGFS i 1. halvår 2025 offentliggøre de første kortsigtede klimascenarier. Disse scenarier vil være det første offentligt tilgængelige værktøj til vurdering af de umiddelbare virkninger af klimarelaterede risici. ECB bidrager også aktivt til arbejdet i Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds Tilsyns-, Risiko- og Innovationskomité i forbindelse med udarbejdelsen af en ramme på højt plan for regelmæssige klimastresstest, som vil hjælpe bankerne med at identificere og håndtere deres miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige sårbarheder.

4 Digital euro

4.1 Formål med og fordele ved en digital euro

I Europa-Parlamentets beslutning opfordres ECB til at demonstrere fordelene ved en digital euro, herunder øget strategisk autonomi inden for betalinger, øget konkurrence på detailbetalingsmarkedet, potentiale til at fremme innovation inden for betalinger og finansiering, forbedret finansiel inklusion og et pålideligt offline backupbetalingssystem. [punkt 26]

En digital euro vil bevare folks frihed til at anvende et uafhængigt betalingsmiddel i hele euroområdet og beskytte vores monetære suverænitet i en situation med faldende brug af kontanter og øget afhængighed af aktører uden for EU. Undersøgelsesfasen for den digitale euro blev indledt i 2021 for yderligere at undersøge behovet for at udstede en digital centralbankvaluta i Europa for detailbetalinger^[18]. Det blev anset for nødvendigt at undersøge muligheden for en digital euro i lyset af de hurtige ændringer på detailbetalingsområdet (figur 3). Dette blev bekræftet af Europa-Kommissionen i dens konsekvensanalyse i 2023, hvor det blev bemærket, at fraværet af en digital centralbankvaluta for detailbetalinger i euroområdet gradvis kan underminere Eurosystemets monetære suverænitet^[19]. I de senere år er vores afhængighed af eksterne aktører inden for detailbetalinger steget yderligere^[20]. De tilknyttede risici er blevet mere håndgribelige, hvilket bekræfter behovet for en digital euro for at styrke Europas strategiske autonomi og monetære suverænitet^[21]. Argumentet for en digital euro står særligt stærkt på baggrund af et fragmenteret og eksternt afhængigt betalingslandskab som euroområdet^[22].

Den digitale euro vil være et digitalt betalingsmiddel, der accepteres universelt i hele euroområdet, til betalinger i butikker, online eller fra person til person. Den vil fungere både offline og online. Ligesom kontanter vil den digitale euro være risikofri, bredt tilgængelig, brugervenlig og gratis at anvende til basale formål^[23]. Den vil øge effektiviteten af det europæiske betalingsøkosystem som helhed, fremme innovation og øge dets modstandsdygtighed over for potentielle cyberangreb og tekniske forstyrrelser. ECB er også ved at etablere en innovationsplatform for samarbejde med interessenter, der er interesserede i at eksperimentere med betingede betalinger og yderligere brugstilfælde^[24].

Figur 3

Betalingsinstrumenter anvendt på salgsstedet, euroområdet, 2016-24

4.2 Privatlivets fred

I Europa-Parlamentets beslutning opfordres ECB til at prioritere solide garantier for privatlivets fred og indføre dem som en guldstandard for privatlivets fred for at sikre offentlighedens tillid og imødekomme borgernes bekymringer. [punkt 32]

Beskyttelse af brugernes privatliv har fra begyndelsen været et centralt fokusområde for projektet om en digital euro. Offlinefunktionen vil beskytte privatlivets fred på næsten samme måde som kontanter, da kun betaleren og modtageren har kendskab til oplysningerne om betalinger foretaget på denne måde. I forbindelse med digitale eurobetalinger online vil ECB ikke kunne forbinde en person direkte med dennes betalinger. De oplysninger, der er tilgængelige for ECB, vil blive pseudonymiseret, så ECB ikke kan se nogen personoplysninger, som kan bruges til at identificere betaleren. ECB har forpligtet sig til at anvende de nyeste teknologier, der fremmer beskyttelsen af privatlivets fred, samtidig med at ECB vil fortsætte med at vurdere nye eventuelle foranstaltninger, der er gennemførlige og effektive. Desuden planlægger ECB at etablere en ramme for overholdelse og revision af databeskyttelsen, i henhold til hvilken den vil blive overvåget af uafhængige databeskyttelsesmyndigheder for at sikre overholdelse af EU's databeskyttelseslovgivning – de stærkeste regler for beskyttelse af privatlivets fred og sikkerhed i verden^[25].

4.3 Konsekvenser for den finansielle sektor

I Europa-Parlamentets beslutning opfordres ECB til at tage hensyn til den finansielle stabilitet og den finansielle sektors struktur i forbindelse med indførelsen af en digital euro. [punkt 31]

Udformningen af den digitale euro tager højde for Europas bankbaserede finansielle system og indeholder stærke sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte det finansielle systems stabilitet. For det første behøver brugerne ikke at deponere digitale euro for at kunne betale med dem. Ved uden videre at kunne forbinde en digital eurokonto med en betalingskonto i banken kan brugerne foretage og modtage digitale eurobetalinger online, selv hvis de overstiger beløbet for deres digitale euromidler og beholdningsgrænsen. Denne "vandfaldsteknologi" vil gøre det muligt for virksomheder og regeringer, som ikke må holde digitale euro, at modtage betalinger i digitale euro^[26]. For det andet vil beholdninger af digitale euro ligesom pengesedler ikke blive forrentet og derfor ikke konkurrere med opsparingsindskud. For det tredje vil der være grænser for privatpersoners beholdninger af digitale euro. Eurosystemet er gået sammen med markedsdeltagere om at udvikle en analyseramme og modeller, som kan anvendes til at fastsætte en beholdningsgrænse på grundlag af tre centrale områder som defineret i forslaget til forordning: anvendelighed, pengepolitik og finansiel stabilitet^[27]. Arbejdet lægger særlig vægt på forskelle i bankernes størrelse og forretningsmodeller^[28]. Endelig udvikles den digitale euro med værdifulde input fra markedsinteressenterne for at sikre, at den kan indarbejdes i eksisterende strukturer og løsninger. Dette er afgørende, fordi den digitale euro vil blive distribueret af banker og andre private udbydere af betalingstjenester og så vidt muligt gøre brug af eksisterende betalingsstandarder og -infrastruktur.

4.4 Beslutning om udstedelse af en digital euro

Europa-Parlamentets beslutning kræver, at enhver beslutning om at udstede den digitale euro ikke træffes af ECB's styrelsesråd alene. [punkt 27]

En beslutning truffet af Styrelsesrådet om, hvorvidt og hvornår en digital euro skal udstedes, vil først blive truffet, efter at den lovgivningsmæssige ramme er vedtaget, med fuld respekt for EU-medlovgivernes rolle. ECB har regelmæssigt informeret Europa-Parlamentet om de fremskridt, der er gjort med projektet, siden det blev indledt^[29]. Den foreslåede lovgivning vil udgøre den ramme, inden for hvilken den digitale euro kan indføres som lovligt betalingsmiddel, og dækker områder vedrørende privatlivets fred, distribution og finansiel stabilitet^[30]. Styrelsesrådet vil tage behørigt hensyn til eventuelle designtilpasninger, som måtte være nødvendige som følge af lovgivningsmæssige drøftelser, og anerkender, at bred politisk opbakning er afgørende, før det kan beslutte, om der skal udstedes en digital euro. ECB vil til enhver tid være fuldt ansvarlig og holde Europa-Parlamentet løbende og nøje orienteret om Eurosystemets fremskridt i retning af en digital euro, ikke kun på nuværende tidspunkt, men også efter at de lovgivningsmæssige drøftelser er afsluttet.

4.5 Forpligtelse til kontanter

Europa-Parlamentets beslutning gentager, at kontanter til enhver tid bør være almindeligt udbredte og tilgængelige for at sikre en mangfoldighed af betalingsmidler. [punkt 29]

Kontanter vil fortsat være et vigtigt og uundværligt element i den fælles valuta, også med indførelsen af en digital euro. Kontanternes særlige karakteristika som fysiske penge, der kan anvendes uafhængigt af teknologien, understreger deres fortsatte betydning og nødvendige tilgængelighed for borgerne i euroområdet. ECB støtter kraftigt Europa-Kommissionens forslag til en forordning om eurosedlers og -mønters status som lovligt betalingsmiddel^[31], som er en integreret del af den fælles valutapakke. Denne forordning vil forpligte eurolandene til at garantere tilstrækkelig og effektiv accept af kontanter og adgang til kontanter på hele deres område. ECB understreger vigtigheden af at færdiggøre lovgivningsprocessen med EU-medlovgiverne i løbet af 2025. Desuden ser den med tilfredshed på flere medlemsstaters nuværende lovgivningsinitiativer, der tager fat på specifikke svagheder og trusler mod den nationale kontantinfrastruktur, fx adgang til pengeautomater og territorial dækning. Disse initiativer fremhæver forordningens betydning.

5 ECB's øvrige aktiviteter, gennemsigtighed og ansvarlighed

5.1 Euroens internationale rolle

I Europa-Parlamentets beslutning opfordres ECB til at undersøge mulighederne for at styrke euroens internationale rolle med henblik på at gøre euroen mere attraktiv som reservevaluta og støtte markedsdrevne ændringer i denne retning. [punkt 43]

Euroen er den næstvigtigste reservevaluta på verdensplan, og dens status er en bivirkning af en sund økonomisk politik i euroområdet, som bør forfølges yderligere. ECB overvåger euroens internationale rolle og offentliggør sin analyse i årsberetninger. Ifølge den seneste rapport, der blev offentliggjort i juni 2024, har euroens andel på tværs af forskellige indikatorer for brug af international valuta været over 19 pct., siden den blev indført i 1999^[32]. Eksempelvis tegnede euroen sig for ca. 20 pct. af valutareserverne på verdensplan i 2023, efter den amerikanske dollar, som lå på ca. 58 pct., og foran den japanske yen, der lå på ca. 6 pct. Stærke grundlæggende økonomiske forhold, herunder en sund økonomisk politik, er vigtige bestemmende faktorer for valutaernes internationale rolle. ECB bidrager til en sund økonomisk politik i euroområdet gennem sin fortsatte forpligtelse til at fastholde prisstabilitet på mellemlangt sigt, hvilket er med til at bevare euroens tiltrækningskraft som værdiopbevaringsmiddel. En sund økonomisk politik vil også være afgørende for at gøre euroens internationale rolle mere robust i en potentielt mere fragmenteret verden. En overgang til en dybere og mere fuldstændig Økonomisk og Monetær Union, herunder en ægte kapitalmarkedsunion, vil gøre euromarkederne dybere og mere likvide. Ved at styrke det europæiske betalingssystems modstandsdygtighed og tilbyde et alternativ til stablecoins i amerikanske dollar for hurtige og pålidelige digitale betalinger kunne en digital euro desuden understøtte euroens internationale rolle. Endelig er opretholdelse af retsstatsprincippet i Europa afgørende for at bevare den globale tillid til euroen.

5.2 Cybersikkerhed og modstandsdygtighed

I Europa-Parlamentets beslutning opfordres ECB til at garantere det monetære systems sikkerhed for brugerne, navnlig i lyset af den igangværende geopolitiske udvikling, og Europa-Parlamentet glæder sig over ECB's opmærksomhed på risikoen for cyberangreb. [punkt 45]

ECB er fortsat fast besluttet på at prioritere det monetære systems sikkerhed og modstandsdygtighed som reaktion på nye cybertrusler. Et centralt element i denne tilgang er ECB's tætte samarbejde med andre medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker og Den Fælles Tilsynsmekanisme samt EU-organer og -agenturer i anerkendelse af, at effektiv cyberrobusthed i sig selv fremmer samarbejde. De nationale centralbanker, der leverer Target-tjenester, lægger fx stor vægt på den løbende udvikling og forbedring af cyberberedskabet for at sikre en fri, effektiv og sikker strøm af penge, værdipapirer og sikkerhedsstillelse i hele Europa. I marts 2024 opdaterede ECB sin strategi for cyberrobusthed i Eurosystemet med et bredere anvendelsesområde, der nu er rettet mod nye cybertrusler^[33]. Den reviderede strategi og den opdaterede TIBER-EU-ramme for samarbejde mellem etiske red teams baseret på trusselsefterretninger er uden problemer i overensstemmelse med forordningen om digital operationel modstandsdygtighed (DORA), der styrker IT-sikkerheden og harmoniserer den operationelle robusthed i den finansielle sektor^[34],[35]. ECB arbejder desuden aktuelt med at finjustere forventningerne til overvågningen af cyberrobustheden for finansielle markedsinfrastrukturer, idet ECB samarbejder med centrale interessenter for at sikre, at forventningerne fortsat er på forkant og i overensstemmelse med relevante globale standarder. Disse foranstaltninger er afgørende for at sikre stabiliteten i euroområdets finansielle system i et miljø med geopolitiske og teknologiske udfordringer.

5.3 ECB's ramme for whistleblowing

I Europa-Parlamentets beslutning opfordres der til en yderligere forbedring af ECB's interne ramme for whistleblowing for at bringe den i overensstemmelse med EU's whistleblowerdirektiv. [punkt 53]

ECB's interne ramme for whistleblowing blev gennemgået og ajourført i 2020^[36]. Som følge heraf er den i overensstemmelse med direktivets principper^[37]. Som tidligere fremhævet indeholder den bl.a. bestemmelser om i) et avanceret værktøj til anonym indberetning, ii) fortrolighedsgarantier og iii) en omfattende ramme for beskyttelse af whistleblowere og vidner mod gengældelse. Uanset dette og i kraft af de seneste års erfaringer med rammen foretager ECB i øjeblikket yderligere forbedringer for at styrke de overordnede sikkerhedsforanstaltninger for enkeltpersoner, der indberetter potentielle overtrædelser. Dette omfatter et særligt fokus på at etablere et holistisk, gennemsigtigt og effektivt regelsæt, der afspejler ECB's rolle som inkluderende arbejdsgiver, tilskynder til tidlig løsning af problemer på arbejdspladsen, sikrer de berørte personers rettigheder og balance mellem interesserne og er befordrende for et sikkert og respektfuldt arbejdsmiljø. De centrale elementer i den planlagte reviderede ramme omfatter øget beskyttelse af personer, der risikerer gengældelse, samt strømlinede processer for at muliggøre mere rettidige og menneskecentrerede undersøgelser, samtidig med at de relevante proceduremæssige rettigheder respekteres. Disse forbedringer drøftes i øjeblikket med repræsentanter for ECB's stab.

5.4 Kommunikation, opsøgende arbejde og uddannelse

Europa-Parlamentets beslutning opfordrer til samarbejde med medlemsstaterne og de nationale centralbanker om programmer for finansiel forståelse. [punkt 48]

Befolkningens finansielle forståelse anerkendes i stigende grad som et aspekt af en effektiv pengepolitisk transmission. Selvom det mest er de nationale centralbanker og andre nationale myndigheder, der arbejder på at styrke den finansielle forståelse, bidrager ECB også til at øge forståelsen af økonomien i bredere forstand, grundlæggende finansielle spørgsmål og ECB's politikker. Dette arbejde foregår fx med nytænkende tilgange som den nye YouTube-kanal Espresso Economics med ugentlige videoer, der forklarer økonomiske begreber, online Kahoot!-quizzer og en vedvarende indsats for at kommunikere på et mere tilgængeligt sprog. Sammen med de nationale centralbanker gjorde ECB også opmærksom på den betydelige forskel i finansiel forståelse mellem kvinder og mænd med et nyt initiativ på den internationale kvindedag. Initiativet indeholdt fem forpligtelser til at udligne kønsskævheden inden for finansiel forståelse, herunder oprettelse af et netværk for finansiel forståelse med centralbanker.

5.5 ECB's ansvarlighed

I Europa-Parlamentets beslutning opfordres ECB og Europa-Parlamentet til at gøre fuld brug af ansvarligheds- og gennemsigtighedsordningerne og, hvor det er muligt, forbedre disse ordninger yderligere, uden at dette berører ECB's uafhængighed. Den opfordrer også Det Europæiske System af Centralbanker til at fortsætte og styrke sine dialoger med de nationale parlamenter. [punkt 4 og 54]

ECB sætter stor pris på sin ansvarlighedsrelation til Europa-Parlamentet, som er til gensidig fordel. ECB's ansvarlighedsforpligtelser fremgår af den primære EU-ret. I årenes løb har ECB samarbejdet med Europa-Parlamentet om at styrke ansvarligheden langt ud over traktatens krav. I den forbindelse underskrev formændene for ECB og Europa-Parlamentet i juni 2023 en brevveksling, som specificerer ansvarlighedskanalerne og udgør en fælles forståelse af praksis med hensyn til ansvarlighed på centralbankområdet. I den sidste valgperiode havde ECB endnu hyppigere kontakt til Europa-Parlamentet end tidligere (figur 4). Ud over Europa-Parlamentets kontrolfunktion værdsætter ECB også muligheden for at gøre rede for sin politik over for borgerne og deres folkevalgte repræsentanter samt for at høre deres synspunkter. Det øger gennemsigtigheden, troværdigheden og effektiviteten af ECB's politikker. ECB lægger således fortsat stor vægt på ansvarlighed og gennemsigtighed og sigter mod fortsat at styrke samspillet med Europa-Parlamentet i overensstemmelse med bestemmelserne i den primære EU-ret.

Figur 4

Antal udvekslinger med Europa-Parlamentet

(antal pr. år)

Mens de nationale centralbanker er de vigtigste modparter for de nationale parlamenter, mødes ECB lejlighedsvis med delegationer fra nationale parlamenter på ad hoc-basis. Da ECB hovedsagelig opfylder sine forpligtelser med hensyn til ansvarlighed over for Europa-Parlamentet, er de nationale centralbanker i Eurosystemet de vigtigste modparter for de respektive nationale parlamenter. Omfanget og karakteren af dette samspil afhænger af landet og dets institutionelle rammer. Ikke desto mindre modtager ECB lejlighedsvis delegationer fra nationale parlamenter eller besøger nationale parlamenter for at drøfte emner af betydning for hele euroområdet. Sådanne udvekslinger finder sted på anmodning af det nationale parlament, afhænger af, om ECB står til rådighed, og søger at finde en balance i engagementet mellem euroområdets parlamenter^[38]. Nationale centralbanker, som er en del af Det Europæiske System af Centralbanker, men som ikke er en del af Eurosystemet, fører deres pengepolitik selvstændigt, og ECB udveksler generelt ikke pengepolitiske synspunkter med disse nationale parlamenter.