PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB

Frankfurt am Main, 10. marts 2022

Godeftermiddag. Næstformanden og jeg vil gerne byde jer velkommen til denne pressekonference.

Den russiske invasion af Ukraine er et vendepunkt for Europa. Styrelsesrådet udtrykker sin fulde støtte til den ukrainske befolkning. Vi vil sikre smidige likviditetsforhold og gennemføre de sanktioner, som vedtages af EU og de europæiske regeringer. Vi vil gøre alt, hvad der kræves, for at opfylde ECB's mandat til at fastholde prisstabilitet og sikre finansiel stabilitet.

Krigen mellem Rusland og Ukraine vil have en væsentlig indvirkning på den økonomiske aktivitet og inflationen på grund af højere energi- og råvarepriser, afbrydelser af den internationale samhandel og en svækket tillid. Omfanget af disse effekter vil afhænge af, hvordan konflikten udvikler sig, af virkningen af de nuværende sanktioner og af eventuelle yderligere foranstaltninger. I betragtning af de meget usikre forhold overvejede Styrelsesrådet en række scenarier på mødet i dag.

Virkningen af krigen mellem Rusland og Ukraine skal vurderes i lyset af robuste underliggende forhold for euroområdets økonomi, der fremmes af en omfattende politisk støtte. Genopretningen af økonomien understøttes af den aftagende virkning af omikronvarianten af coronavirus. Der har været tegn på, at forsyningsflaskehalsene aftager, og forbedringen af arbejdsmarkedet er fortsat. I basisscenariet i stabens seneste fremskrivninger, der indeholder en indledende vurdering af konsekvenserne af krigen, er væksten i BNP blevet nedjusteret på kort sigt på grund af krigen i Ukraine. Ifølge fremskrivningerne ventes økonomien at vokse med 3,7 pct. i 2022, 2,8 pct. i 2023 og 1,6 pct. i 2024.

Inflationen har fortsat overrasket ved at stige på grund af uventet høje energiomkostninger. Prisstigningerne er også blevet mere bredt funderede. I stabens seneste fremskrivninger er basisscenariet for inflationen blevet betydelig opjusteret, og der ventes en årlig inflation på 5,1 pct. i 2022, 2,1 pct. i 2023 og 1,9 pct. i 2024. Den gennemsnitlige inflation ekskl. fødevarer og energi ventes at blive 2,6 pct. i 2022, 1,8 pct. i 2023 og 1,9 pct. i 2024, hvilket også er højere end i decemberfremskrivningerne. Ifølge en række mål er inflationsforventningerne på længere sigt igen forankrede på vores inflationsmål. Styrelsesrådet finder det stadig mere sandsynligt, at inflationen vil stabilisere sig på Styrelsesrådets to procent-mål på mellemlangt sigt.

I alternative scenarier for den økonomiske og finansielle virkning af krigen, som vil blive offentliggjort sammen med stabens fremskrivninger på vores websted, kan den økonomiske aktivitet blive væsentlig dæmpet af en kraftigere stigning i energi- og råvarepriserne og en mere alvorlig påvirkning af handlen og tilliden. Inflationen kan blive betydelig højere på kort sigt. I alle scenarierne forventes inflationen imidlertid stadig at falde gradvis og at ligge omkring vores inflationsmål på to procent i 2024.

På grundlag af vores opdaterede vurdering – og under hensyntagen til de usikre forhold – reviderede Styrelsesrådet i dag planen for dets opkøb af aktiver inden for opkøbsprogrammet APP i de kommende måneder. De månedlige nettoopkøb inden for APP vil udgøre 40 mia. euro i april, 30 mia. euro i maj og 20 mia. euro i juni. Kalibreringen af nettoopkøbene i 3. kvartal vil afhænge af dataene og afspejle udviklingen i vores vurdering af udsigterne. Hvis de nye data underbygger forventningen om, at inflationsudsigterne på mellemlangt sigt ikke vil svækkes, selv efter at vores nettoopkøb er ophørt, vil Styrelsesrådet afslutte nettoopkøbene inden for APP i 3. kvartal. Hvis inflationsudsigterne på mellemlangt sigt forværres, og hvis finansieringsforholdene ikke længere er i overensstemmelse med yderligere fremskridt hen imod vores to procent-mål, er vi rede til at revidere vores plan for nettoopkøbene med hensyn til omfang og/eller varighed.

Eventuelle ændringer af ECB's officielle renter vil finde sted, et stykke tid efter at vores nettoopkøb inden for APP er ophørt, og vil være gradvise. Udviklingen i ECB's officielle renter vil stadig være baseret på Styrelsesrådets forward guidance og dets strategiske forpligtelse til at stabilisere inflationen på to procent på mellemlangt sigt. Styrelsesrådet forventer derfor, at ECB's officielle renter forbliver på deres nuværende eller et lavere niveau, indtil det konstaterer, at inflationen når to procent et godt stykke tid inden slutningen på dets fremskrivningsperiode, og at de – varigt – forbliver på dette niveau i resten af fremskrivningsperioden, og Styrelsesrådet vurderer, at der, for så vidt angår den underliggende inflation, er opnået tilstrækkelige fremskridt til at være i overensstemmelse med en inflation, der stabiliserer sig på to procent på mellemlangt sigt.

Vi bekræftede også vores øvrige pengepolitiske foranstaltninger, som der gøres nærmere rede for i pressemeddelelsen, der blev offentliggjort i dag kl. 13.45.

Jeg vil nu nærmere beskrive vores syn på den økonomiske udvikling og inflationsudviklingen og derefter redegøre for vores vurdering af de finansielle og monetære forhold.

Den økonomiske aktivitet

Økonomien voksede med 5,3 pct. i 2021, og BNP lå ved årets udgang på samme niveau som før pandemien. Væksten aftog imidlertid til 0,3 pct. i 4. kvartal 2021 og forventes fortsat at være svag i 1. kvartal 2022.

Udsigterne for økonomien vil afhænge af, hvordan krigen mellem Rusland og Ukraine udvikler sig, og af effekten af de økonomiske og finansielle sanktioner og andre foranstaltninger. Samtidig er andre faktorer, som bremser væksten, nu ved at aftage. I basisscenariet i stabens fremskrivninger vil der fortsat være en robust vækst i euroområdets økonomi i 2022, men væksten vil være langsommere, end det var forventet før krigens start. Foranstaltninger til at inddæmme spredningen af omikronvarianten af coronavirus har haft en svagere indvirkning end under tidligere bølger og er nu ved at blive ophævet. Der er også visse tegn på, at de forsyningsforstyrrelser, som skyldes pandemien, er ved at aftage. Den effekt, som det kraftige energiprisstød har for privatpersoner og virksomheder, kan delvis afbødes ved, at der trækkes på den opsparing, der er akkumuleret under pandemien, og ved finanspolitiske kompensationstiltag.

På mellemlangt sigt vil væksten ifølge basisscenariet i stabens fremskrivninger blive drevet af en robust indenlandsk efterspørgsel, der understøttes af et stærkere arbejdsmarked. Når flere mennesker er i arbejde, bør husholdningernes indkomster stige, og de vil forbruge mere. Den globale genopretning og den fortsatte finanspolitiske og pengepolitiske støtte bidrager også til disse udsigter for væksten. Finans- og pengepolitisk støtte er fortsat afgørende – især i denne vanskelige geopolitiske situation.

Inflationen

Inflationen steg til 5,8 pct. i februar fra 5,1 pct. i januar. Vi forventer, at den stiger yderligere på kort sigt. Energipriserne, som steg med 31,7 pct. i februar, er stadig den primære årsag til denne høje inflationsrate og presser også priserne op i mange andre sektorer. Fødevarepriserne er også steget, hvilket skyldes sæsonfaktorer, højere transportomkostninger og højere priser på gødning. I de seneste uger er energiomkostningerne steget endnu mere, og der vil være yderligere pres på visse fødevare- og råvarepriser på grund af krigen i Ukraine.

Prisstigningerne er blevet mere udbredte. De fleste mål for den underliggende inflation er i løbet af de seneste måneder steget til niveauer over to procent. På grund af den rolle, som midlertidige pandemirelaterede faktorer spiller, og de indirekte effekter af højere energipriser er det imidlertid usikkert, hvor vedvarende stigningen i disse indikatorer vil være. Markedsbaserede indikatorer tyder på, at energipriserne vil forblive høje i længere tid end tidligere forventet, men at de vil falde i løbet af fremskrivningsperioden. Prispresset fra de globale forsyningsflaskehalse bør også aftage.

Forbedringen af arbejdsmarkedsforholdene er fortsat, idet arbejdsløsheden faldt til 6,8 pct. i januar. Selvom flere og flere sektorer påvirkes af mangel på arbejdskraft, er lønvæksten stadig generelt afdæmpet. Over tid bør økonomiens tilbagevenden til fuld kapacitet understøtte en noget hurtigere lønvækst. Forskellige mål for inflationsforventningerne på langt sigt, som udledes af de finansielle markeder og af konjunkturbarometre, ligger på omkring 2 pct. Disse faktorer vil også bidrage yderligere til den underliggende inflation og til en samlet inflation, der varigt forbliver på vores to procent-mål.

Risikovurdering

Risiciene i tilknytning til de økonomiske udsigter er steget væsentlig med den russiske invasion af Ukraine og er nedadrettede. Mens risiciene i forbindelse med pandemien er reduceret, kan krigen i Ukraine få en kraftigere effekt på de økonomiske forventninger og igen forværre begrænsningerne på udbudssiden. Vedvarende høje energiomkostninger, kombineret med tab af tillid, kan trække efterspørgslen mere ned end forventet og begrænse forbruget og investeringerne.

De samme faktorer udgør også risici for inflationsudsigterne, som er opadrettede på kort sigt. Krigen i Ukraine udgør en væsentlig opadrettet risiko, navnlig for energipriserne. Hvis prispresset fører til højere lønstigninger end forventet, eller hvis der er negative vedvarende følgevirkninger på udbudssiden, kan inflationen også vise sig at blive højere på mellemlangt sigt. Hvis efterspørgslen svækkes på mellemlangt sigt, kan dette imidlertid også mindske presset på priserne.

De finansielle og monetære forhold

Den russiske invasion af Ukraine har skabt betydelig volatilitet på de finansielle markeder. Efter krigens udbrud har de risikofrie markedsrenter delvis vendt den stigning, som var observeret siden vores møde i februar, og aktiekurserne er faldet.

Indtil videre har de finansielle sanktioner mod Rusland, herunder udelukkelsen af visse russiske banker fra SWIFT, ikke forårsaget alvorlige spændinger på pengemarkederne eller knaphed på likviditet i euroområdets banksystem. På grund af robuste kapitalpositioner og færre misligholdte lån er bankernes balancer generelt sunde. Bankerne er nu lige så rentable, som de var før pandemien.

Bankernes udlånsrenter for virksomheder er steget en smule, mens udlånsrenterne for husholdningernes realkreditlån er uændrede og ligger på historisk lave niveauer. Udlånsstrømmene til virksomheder er faldet efter at være steget kraftigt i 4. kvartal 2021. Långivningen til husholdninger ligger stabilt, især til boligkøb.

Konklusion

Sammenfattende vil den russiske invasion af Ukraine påvirke økonomien i euroområdet negativt, og den har øget usikkerheden i betydelig grad. Hvis basisscenariet i stabens fremskrivninger materialiserer sig, bør genopretningen af økonomien fortsætte takket være den aftagende virkning af pandemien og udsigterne til en robust indenlandsk efterspørgsel og stærke arbejdsmarkeder. Finanspolitiske foranstaltninger – også på EU-plan – vil også bidrage til at beskytte økonomien. På grundlag af vores opdaterede vurdering af inflationsudsigterne – og under hensyntagen til de usikre forhold – reviderede vi vores plan for nettoopkøbene over de kommende måneder og bekræftede alle vores øvrige pengepolitiske foranstaltninger. Vi holder skarpt øje med de fremherskende usikkerhedsfaktorer. Kalibreringen af vores politikker vil afhænge af dataene og afspejle udviklingen i vores vurdering af udsigterne. Vi er rede til at tilpasse alle vores instrumenter for at sikre, at inflationen stabiliserer sig på vores to procent-mål på mellemlangt sigt.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.