PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB

Frankfurt am Main, 14. december 2023

God eftermiddag. Næstformanden og jeg vil gerne byde jer velkommen til denne pressekonference.

Styrelsesrådet besluttede i dag at fastholde ECB's tre officielle renter. Inflationen er ganske vist faldet i de seneste måneder, men vil sandsynligvis stige midlertidigt igen på kort sigt. Ifølge Eurosystemets stabs seneste fremskrivninger for euroområdet forventes inflationen at falde gradvist næste år, inden den nærmer sig vores 2 pct.-mål i 2025. Alt i alt ventes den samlede inflation ifølge Eurosystemets stabs fremskrivninger at være gennemsnitligt 5,4 pct. i 2023, 2,7 pct. i 2024, 2,1 pct. i 2025 og 1,9 pct. i 2026. Sammenlignet med septemberfremskrivningerne er dette en nedjustering for 2023 og især for 2024.

Den underliggende inflation er aftaget yderligere. Det indenlandske prispres er dog stadig højt, især som følge af kraftig vækst i enhedslønomkostningerne. Alt i alt ventes inflationen ekskl. energi og fødevarer ifølge Eurosystemets stabs fremskrivninger at være gennemsnitligt 5,0 pct. i 2023, 2,7 pct. i 2024, 2,3 pct. i 2025 og 2,1 pct. i 2026.

Vores tidligere renteforhøjelser slår fortsat kraftigt igennem på økonomien. Strammere finansieringsforhold dæmper efterspørgslen, hvilket bidrager til at dæmpe inflationen. Eurosystemets stab forventer fortsat afdæmpet økonomisk vækst på kort sigt. På længere sigt forventes økonomien at rette sig som følge af stigende realindkomster – efterhånden som folk nyder godt af faldende inflation og stigende lønninger – og en forbedret udenlandsk efterspørgsel. Eurosystemets stab forventer således, at væksten vil stige fra et gennemsnit på 0,6 pct. for 2023 til 0,8 pct. for 2024 og til 1,5 pct. for både 2025 og 2026.

Vi er fast besluttet på at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt. På grundlag af vores aktuelle vurdering finder vi, at ECB's officielle renter ligger på et niveau, der – hvis det fastholdes i tilstrækkelig lang tid – vil yde et væsentligt bidrag til dette mål. Vores fremtidige beslutninger vil sikre, at vores officielle renter fastsættes på et tilstrækkeligt restriktivt niveau, så længe det er nødvendigt.

Vi vil fortsat benytte en dataforankret tilgang, når vi fastlægger niveauet for og varigheden af disse restriktive tiltag. Især baseres vores rentebeslutninger på vores vurdering af inflationsudsigterne med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission.

ECB's officielle renter er vores vigtigste redskab til at fastlægge den pengepolitiske linje. I dag besluttede vi også at fremskynde normaliseringen af Eurosystemets balance. Det er Styrelsesrådets hensigt fortsat fuldt ud at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt under opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP), efterhånden som de forfalder, i løbet af 1. halvår 2024. I løbet af 2. halvår vil Styrelsesrådet mindske PEPP-porteføljen med gennemsnitligt 7,5 mia. euro pr. måned. Styrelsesrådet vil ophøre med geninvestering under PEPP ved udgangen af 2024.

De beslutninger, der blev truffet i dag, er beskrevet i en pressemeddelelse, som kan findes på vores websted.

Jeg vil nu nærmere beskrive vores syn på den økonomiske udvikling og inflationsudviklingen og derefter redegøre for vores vurdering af de finansielle og monetære forhold.

Den økonomiske aktivitet

Den økonomiske vækst i euroområdet aftog en smule i 3. kvartal, især på grund af et fald i lagerbeholdningerne. Strammere finansieringsforhold og en afdæmpet udenlandsk efterspørgsel vil sandsynligvis fortsat lægge en dæmper på den økonomiske aktivitet på kort sigt. Udsigterne er særligt svage for byggeriet og fremstillingssektoren, dvs. de to sektorer, der er mest påvirket af højere renter. Aktiviteten i servicesektoren ventes også at aftage i de kommende måneder. Det skyldes afsmitning fra en svagere industriaktivitet, aftagende virkninger af økonomiens genåbning og de bredere virkninger af strammere finansieringsforhold.

Arbejdsmarkedet understøtter fortsat økonomien. Arbejdsløsheden var 6,5 pct. i oktober, og beskæftigelsen steg med 0,2 pct. i 3. kvartal. Samtidig lægger den svagere økonomi en dæmper på efterspørgslen efter arbejdskraft, idet virksomhederne har opslået færre ledige stillinger i de seneste måneder. Selvom flere er i arbejde, er det samlede antal arbejdstimer faldet en smule med 0,1 pct. i 3. kvartal.

Efterhånden som energikrisen aftager, bør regeringerne fortsætte tilbagerulningen af de tilknyttede støtteforanstaltninger. Dette er vigtigt for at undgå forværring af inflationspresset på mellemlangt sigt, hvilket i så fald ville kræve en endnu strammere pengepolitik. Finanspolitikken bør være rettet mod at gøre økonomien mere produktiv og gradvis nedbringe den høje offentlige gæld. Strukturreformer og investeringer, der har til formål at øge euroområdets forsyningskapacitet – som vil blive støttet af den fulde gennemførelse af Next Generation EU-programmet – kan bidrage til at mindske prispresset på mellemlangt sigt og vil samtidig støtte den grønne og den digitale omstilling. Med henblik herpå er det vigtigt at nå til hurtig enighed om reformen af Unionens ramme for økonomisk styring. Desuden er det afgørende, at der sættes mere skub i fremskridtene mod kapitalmarkedsunionen og færdiggørelsen af bankunionen.

Inflationen

Inflationen er faldet i de seneste to måneder, idet den faldt til 2,4 pct. p.a. i november ifølge Eurostats foreløbige skøn. Faldet var bredt funderet. Energiprisinflationen faldt yderligere, og fødevareinflationen faldt også, selv om den samlet set forblev forholdsvis høj. Inflationen vil sandsynligvis stige lidt i denne måned som følge af en opadrettet basiseffekt fra energiomkostningerne. I 2024 forventer vi, at inflationen vil falde langsommere som følge af yderligere opadrettede basiseffekter og udfasningen af tidligere finanspolitiske foranstaltninger med det formål at begrænse konsekvenserne af energiprisstødet.

Inflationen ekskl. energi og fødevarer faldt med næsten et helt procentpoint i de seneste to måneder, idet den faldt til 3,6 pct. i november. Det afspejler forsyningsforhold i bedring, aftagende effekter af tidligere energistød og konsekvenserne af en strammere pengepolitik for efterspørgslen og virksomhedernes "pricing power". Inflationen for varer og tjenesteydelser faldt til henholdsvis 2,9 pct. og 4,0 pct.

Alle målene for den underliggende inflation faldt i oktober, men det indenlandske prispres var stadig højt, primært på grund af kraftig lønvækst og faldende produktivitet. De fleste mål for de langfristede inflationsforventninger ligger omkring 2 pct., idet nogle markedsbaserede indikatorer for inflationskompensation er faldende fra høje niveauer

Risikovurdering

Risiciene for den økonomiske vækst er fortsat nedadrettede. Væksten kan være lavere, hvis pengepolitikken viser sig at have kraftigere virkninger end forventet. En svagere verdensøkonomi eller en yderligere nedgang i verdenshandlen ville også lægge en dæmper på væksten i euroområdet. Ruslands uberettigede krig mod Ukraine og den tragiske konflikt i Mellemøsten er væsentlige kilder til geopolitisk risiko. Det kan mindske virksomhedernes og husholdningernes tillid til fremtiden. Væksten kan blive højere, hvis stigende realindkomster fører til et højere forbrug end forventet, eller hvis væksten i verdensøkonomien er stærkere end forventet.

Opadrettede risici for inflationen omfatter de øgede geopolitiske spændinger, som kan betyde højere energipriser på kort sigt, og ekstreme vejrhændelser, der kan betyde højere fødevarepriser. Inflationen kan også vise sig at være højere end forventet, hvis inflationsforventningerne overstiger vores mål, eller hvis lønningerne eller avancerne stiger mere end forventet. Derimod kan inflationen overraske i nedadrettet retning, hvis pengepolitikken dæmper efterspørgslen mere end forventet, eller den økonomiske situation i resten af verden uventet forværres, potentielt delvis på grund af den seneste stigning i de geopolitiske risici.

De finansielle og monetære forhold

Markedsrenterne er faldet markant siden vores sidste møde og er nu lavere end de renter, der fremgår af Eurosystemets stabs fremskrivninger. Vores restriktive pengepolitik slår dog stadig kraftigt igennem på finansieringsforholdene i et bredere perspektiv. Udlånsrenten steg igen i oktober, til 5,3 pct. for erhvervslån og 3,9 pct. for realkreditlån.

Højere udlånsrenter, en afdæmpet efterspørgsel efter lån og en strammere långivning har yderligere svækket kreditudviklingen. Udlån til virksomheder faldt med 0,3 pct. p.a. i oktober, og udlån til husholdninger var også fortsat afdæmpet med en vækst på 0,6 pct. p.a. Givet det svagere udlån og reduktionen af Eurosystemets balance er det brede pengemængdemål – dvs. M3 – fortsat faldet. I oktober faldt det med 1,0 pct. p.a.

I overensstemmelse med vores pengepolitiske strategi har Styrelsesrådet foretaget en dybdegående vurdering af forholdet mellem pengepolitik og finansiel stabilitet. Bankerne i euroområdet har vist, at de er robuste. De har en høj kapitalprocent og er blevet betydeligt mere rentable i løbet af det seneste år. Udsigterne for den finansielle stabilitet er dog stadig skrøbelige i den aktuelle situation med strammere finansieringsforhold, svag vækst og geopolitiske spændinger. Situationen kan især forværres, hvis bankernes finansieringsomkostninger stiger mere end forventet, og hvis flere låntagere får svært ved at tilbagebetale deres lån. Samtidig bør et sådant scenaries samlede indvirkning på økonomien være begrænset, hvis de finansielle markeder reagerer på en velordnet måde. Makroprudentiel politik er stadig den første forsvarslinje mod opbygning af finansielle sårbarheder, og de eksisterende foranstaltninger bidrager til at bevare det finansielle systems modstandsdygtighed.

Konklusion

Styrelsesrådet besluttede i dag at fastholde ECB's tre officielle renter. Vi er fast besluttet på at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt. På grundlag af vores nuværende vurdering finder vi, at renterne nu ligger på et niveau, der – hvis det fastholdes i tilstrækkelig lang tid – vil yde et væsentligt bidrag til at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til vores mål. Vores fremtidige beslutninger vil sikre, at ECB's officielle renter fastsættes på et niveau, der er tilstrækkeligt restriktivt, så længe det er nødvendigt for at sikre den rettidige tilbagevenden. Vi vil fortsat benytte en dataforankret tilgang, når vi fastlægger niveauet for og varigheden af disse restriktive tiltag.

Det er Styrelsesrådets hensigt at reducere PEPP-porteføljen i løbet af 2. halvår 2024 og at ophøre med geninvesteringerne under PEPP ved udgangen af 2024.

Vi er under alle omstændigheder klar til at tilpasse alle vores instrumenter inden for vores mandat for at sikre, at inflationen bringes tilbage til vores mellemlangsigtede mål, og for at opretholde den velfungerende transmission af pengepolitikken.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.