PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB

Ljubljana, 17. oktober 2024

God eftermiddag. Næstformanden og jeg vil gerne byde jer velkommen til denne pressekonference. Jeg vil gerne takke centralbankchef Boštjan Vasle for den store gæstfrihed og rette en særlig tak til hans medarbejdere for det fremragende arrangement i forbindelse med dagens møde i Styrelsesrådet.

Styrelsesrådet besluttede i dag at sænke ECB's tre officielle renter med 25 basispoint. Navnlig er beslutningen om at sænke renten på indlånsfaciliteten, som er den rente, vi bruger til at styre pengepolitikken, baseret på vores opdaterede vurdering af inflationsudsigterne, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Nye inflationsdata viser, at den inflationsdæmpende proces skrider planmæssigt frem. Inflationsudsigterne påvirkes også af den seneste overraskende nedadrettede udvikling i indikatorerne for økonomisk aktivitet. Samtidig er finansieringsforholdene fortsat restriktive.

Inflationen forventes at stige i de kommende måneder for derefter at falde til målet i løbet af 2025. Den indenlandske inflation er stadig høj, eftersom lønningerne fortsat stiger kraftigt. Samtidig ventes lønomkostningspresset fortsat at aftage gradvis, og fortjenesterne forventes delvis at opveje lønomkostningspressets effekt på inflationen.

Vi er fast besluttet på at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt. Vi vil holde de pengepolitiske renter tilstrækkeligt restriktive, så længe det er nødvendigt for at opnå dette mål. Vi vil fortsat benytte en dataforankret tilgang møde for møde til at fastlægge restriktionens hensigtsmæssige niveau og varighed. Vores rentebeslutninger baseres især på en vurdering af inflationsudsigterne med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi forpligter os ikke på forhånd til en bestemt renteudvikling.

De beslutninger, der blev truffet i dag, er beskrevet i en pressemeddelelse, som kan findes på vores websted.

Jeg vil nu nærmere beskrive vores syn på den økonomiske udvikling og inflationsudviklingen og derefter redegøre for vores vurdering af de finansielle og monetære forhold.

Den økonomiske aktivitet

Nye data viser, at den økonomiske aktivitet har været noget svagere end forventet. Navnlig industriproduktionen har været volatil i sommermånederne, men undersøgelser peger på, at fremstillingssektoren er fortsat med at falde. Undersøgelser viser en stigning for servicesektoren i august, som sandsynligvis var understøttet af en stærk sommersæson for turismen, men de nyeste data peger på, at væksten har været mere træg. Virksomhedernes investeringer øges kun langsomt, og boliginvesteringerne er fortsat faldende. Eksporten er svækket, navnlig for varer.

På trods af at indkomsterne steg i 2. kvartal, så faldt husholdningernes forbrug mod forventning. Opsparingskvoten lå på 15,7 pct. i 2. kvartal, hvilket var et godt stykke over gennemsnittet på 12,9 pct. under pandemien. Samtidig peger nye undersøgelser på en gradvis genopretning i husholdningernes forbrug.

Arbejdsmarkedet er fortsat robust. Arbejdsløsheden forblev historisk lav på 6,4 pct. i august. Undersøgelser tyder dog på en langsommere vækst i beskæftigelsen og et yderligere fald i efterspørgslen på arbejdskraft.

Vi forventer, at økonomien vil rette sig op igen over tid, i takt med at stigningen i realindkomsterne gør det muligt for husholdningerne at øge deres forbrug. Den gradvis aftagende effekt af den restriktive pengepolitik forventes at understøtte forbrug og investeringer. Eksporten forventes fortsat at bidrage til genopretningen, i takt med at den globale efterspørgsel stiger.

Finans- og strukturpolitikken bør sigte mod at gøre økonomien mere produktiv, konkurrencedygtig og robust. Det vil bidrage til at øge den potentielle vækst og reducere prispresset på mellemlangt sigt. For at opnå dette er det vigtigt, at der hurtigt følges op med konkret og ambitiøs politik på Mario Draghis forslag til fremme af Europas konkurrenceevne og Enrico Lettas forslag til styrkelse af det indre marked. Hvis EU's justerede rammer for økonomisk styring gennemføres fuldt ud, med gennemsigtighed og hurtigst muligt, vil det bidrage til, at regeringerne kan opnå en vedvarende reduktion af budgetunderskud og gældskvoter. Regeringerne bør nu iværksætte effektive tiltag i denne retning i deres finans- og strukturpolitiske planer på mellemlangt sigt.

Inflation

Den årlige inflation faldt yderligere til 1,7 pct. i september, hvilket er det laveste niveau siden april 2021. Energipriserne faldt brat med -6,1 pct. på årsbasis. Fødevareinflationen steg en anelse til 2,4 pct. Vareinflationen var fortsat behersket på 0,4 pct., mens inflationen i servicesektoren faldt en smule til 3,9 pct.

De fleste mål for den underliggende inflation faldt eller forblev uændret. Den indenlandske inflation er fortsat høj, da lønpresset i euroområdet stadig er stærkt. Væksten i de overenskomstmæssige lønninger vil fortsat være høj og volatil i resten af 2024, eftersom engangsbetalinger spiller en vigtig rolle, og fordi tilpasningen af lønningerne sker forskudt.

Inflationen forventes at stige i de kommende måneder, delvis fordi tidligere bratte fald i energipriserne ikke længere vil påvirke den årlige inflationstakt. Inflationen forventes derefter at falde til målet i løbet af 2025. Disinflationsprocessen forventes at blive understøttet af et aftagende lønomkostningspres og de tidligere pengepolitiske stramningers gradvise gennemslag i forbrugerpriserne. De fleste mål for inflationsforventningerne på langt sigt ligger på ca. 2 pct.

Risikovurdering

Risiciene for den økonomiske vækst er fortsat nedadrettede. Lavere tillid kan forhindre, at forbrug og investeringer genoprettes i det forventede tempo. Dette kan forstærkes af geopolitiske risici, fx Ruslands uberettigede krig mod Ukraine og den tragiske konflikt i Mellemøsten, som også kan påvirke energiforsyningen og verdenshandlen, En lavere efterspørgsel på eksport fra euroområdet som følge af fx en svagere verdensøkonomi eller en eskalering af handelsspændingerne mellem de store økonomier vil yderligere kunne påvirke væksten i euroområdet i negativ retning. Væksten kan også være lavere, hvis stramningen af pengepolitikken viser sig at have kraftigere forsinkede virkninger end forventet. Væksten kan blive højere, hvis væksten i verdensøkonomien øges mere end forventet, eller hvis mere lempelige finansieringsforhold og faldende inflation fører til en hurtigere genopretning af forbrug og investeringer.

Inflationen kan blive højere end forventet, hvis lønningerne eller fortjenesterne stiger mere end forventet. Opadrettede risici for inflationen kan også tilskrives de øgede geopolitiske spændinger, som kan føre til højere energipriser og fragtomkostninger på kort sigt og forstyrre verdenshandlen. Desuden kan ekstreme vejrforhold og den aktuelle klimakrise mere generelt medføre højere fødevarepriser. Omvendt kan inflationen overraske i nedadrettet retning, hvis lav tillid og bekymringer om geopolitiske begivenheder forhindrer, at forbrug og investeringer genoprettes i det forventede tempo, hvis pengepolitikken dæmper efterspørgslen mere end forventet, eller hvis den økonomiske situation i resten af verden uventet forværres.

Finansielle og monetære forhold

De korte markedsrenter er faldet siden vores møde i september, hovedsagelig på grund af svagere nyheder om økonomien i euroområdet og det yderligere fald i inflationen. Mens finansieringsforholdene fortsat er restriktive, faldt gennemsnitsrenten på nye udlån til virksomheder og nye realkreditlån en smule i august til henholdsvis 5,0 pct. og 3,7 pct.

Som det fremgår af vores seneste undersøgelse af bankernes udlån, var kreditstandarderne for erhvervslån uændrede i 3. kvartal efter mere end to års tiltagende stramninger. Desuden steg virksomhedernes efterspørgsel på lån for første gang i to år. Det samlede udlån til virksomheder er fortsat afdæmpet, men det voksede med 0,8 pct. p.a. i august.

Kreditstandarderne for realkreditlån blev lempet for tredje kvartal i træk, hovedsagelig som følge af øget konkurrence bankerne imellem. Lavere renter og bedre udsigter for boligmarkedet førte til en kraftig stigning i efterspørgslen på realkreditlån. Det medførte, at realkreditlån steg en smule og voksede med 0,6 pct. p.a.

Konklusion

Styrelsesrådet besluttede i dag at sænke ECB's tre officielle renter med 25 basispoint. Navnlig er beslutningen om at sænke renten på indlånsfaciliteten, som er den rente, vi bruger til at styre pengepolitikken, baseret på vores opdaterede vurdering af inflationsudsigterne, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi er fast besluttet på at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt. Vi vil holde de pengepolitiske renter tilstrækkeligt restriktive, så længe det er nødvendigt for at opnå dette mål. Vi vil fortsat benytte en dataforankret tilgang møde for møde til at fastlægge restriktionens hensigtsmæssige niveau og varighed. Vores rentebeslutninger baseres især på en vurdering af inflationsudsigterne med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi forpligter os ikke på forhånd til en bestemt renteudvikling.

Vi er under alle omstændigheder rede til at tilpasse alle instrumenter inden for vores mandat for at sikre, at inflationen bringes tilbage til vores mellemlangsigtede mål, og for at opretholde den velfungerende transmission af pengepolitikken.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.