SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Indledende bemærkninger til pressekonferencen

Mario Draghi, formand for ECB,
Vítor Constâncio, næstformand for ECB,
Frankfurt am Main, 3. december 2015

Mine damer og herrer, det er mig en stor glæde, sammen med næstformanden, at kunne byde Dem velkommen til denne pressekonference. Vi vil nu orientere om resultatet af dagens møde i Styrelsesrådet, som også havde deltagelse af næstformand i Kommissionen, Valdis Dombrovskis.

På baggrund af vores regelmæssige økonomiske og monetære analyser foretog vi i dag en grundig vurdering af styrken og varigheden af de faktorer, der i øjeblikket forsinker en tilbagevenden til en inflation under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt, og tog den ekspansive pengepolitik op til fornyet vurdering. Som resultat heraf traf Styrelsesrådet følgende beslutninger som led i bestræbelserne på at opfylde målsætningen om prisstabilitet.

For det første besluttede vi, for så vidt angår ECB's officielle renter, at nedsætte renten på indlånsfaciliteten med 10 basispoint til -0,30 pct. Renten på de primære markedsoperationer og renten på den marginale udlånsfacilitet fastholdes på de nuværende henholdsvis 0,05 pct. og 0,30 pct.

For det andet – og for så vidt angår de ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger – besluttede vi at forlænge opkøbsprogrammet (APP). De månedlige opkøb på 60 mia. euro inden for APP vil nu efter planen finde sted indtil udgangen af marts 2017, eller om nødvendigt endnu længere, og i hvert fald indtil Styrelsesrådet ser en vedvarende ændring i inflationsudviklingen, som svarer til dets målsætning om en inflation under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt.

For det tredje besluttede vi, så længe det er nødvendigt, at geninvestere afdragene på hovedstolen på de værdipapirer, som købes inden for APP, efterhånden som de forfalder. Dette vil bidrage både til gunstige likviditetsforhold og til en passende pengepolitik. De tekniske detaljer vil blive oplyst på et senere tidspunkt.

For det fjerde besluttede vi, at omsættelige gældsinstrumenter i euro udstedt af regionale og lokale regeringer i euroområdet inkluderes i programmet til opkøb af værdipapirer udstedt af den offentlige sektor og medtages på listen over aktiver, der er godkendt til opkøb af de respektive nationale centralbanker.

For det femte besluttede vi fortsat at udføre primære og 3-måneders langfristede markedsoperationer som auktioner til fast rente med fuld tildeling, så længe det er nødvendigt og i hvert fald indtil udgangen af den sidste reservekravsperiode i 2017.

Dagens beslutninger blev truffet for at sikre en inflationsudvikling, der igen nærmer sig et niveau, som ligger under, men tæt på 2 pct., og herved forankre inflationsforventningerne på mellemlangt sigt. Stabens seneste fremskrivninger tager højde for den gunstige udvikling på de finansielle markeder efter vores sidste pengepolitiske møde. De peger stadig i retning af vedvarende nedadrettede risici i forbindelse med inflationsudsigterne og en lidt svagere inflationsudvikling end tidligere forventet og kommer efter nedjusteringer i tidligere fremskrivninger. Den vedholdende lave inflation afspejler på den ene side en betydelig uudnyttet kapacitet i økonomien, som påvirker det indenlandske prispres, og på den anden side modvind som følge af udviklingen uden for euroområdet.

Vores nye foranstaltninger vil sikre lempelige finansielle forhold og yderligere styrke den betydelige lempelse, som er resultatet af de foranstaltninger, der er truffet siden juni 2014, og som har haft en stærkt positiv effekt på finansieringsforholdene, långivningen og realøkonomien. Dagens beslutninger styrker også momentum i det økonomiske opsving i euroområdet og gør det mere modstandsdygtigt over for de seneste globale økonomiske stød. Styrelsesrådet vil nøje overvåge udviklingen i udsigterne for prisstabiliteten og har viljen til og muligheden for, om nødvendigt, at handle ved brug af alle de redskaber, som er til rådighed inden for dets mandat, for at fastholde en pengepolitik, der er tilstrækkeligt ekspansiv. Styrelsesrådet gør især opmærksom på, at APP er tilstrækkelig fleksibelt og kan tilpasses med hensyn til størrelse, sammensætning og varighed.

Lad mig nu nærmere forklare vores vurdering og i den forbindelse begynde med den økonomiske analyse. Realt BNP i euroområdet steg med 0,3 pct. kvartal-til-kvartal i 3. kvartal 2015 efter at være steget med 0,4 pct. i 2. kvartal, hvilket højst sandsynligt skyldes et fortsat positivt bidrag fra forbruget sideløbende med en mere afdæmpet udvikling i investeringer og eksport. De seneste konjunkturbarometre peger på, at væksten i realt BNP fortsætter i 4. kvartal 2015. Fremadrettet forventer vi, at det økonomiske opsving fortsætter. Den indenlandske efterspørgsel bør blive yderligere understøttet af vores pengepolitiske foranstaltninger og deres gunstige effekt på de finansielle forhold samt af de tidligere fremskridt, der er sket i den finanspolitiske konsolidering og de strukturelle reformer. Endvidere bør de lave oliepriser understøtte husholdningernes disponible realindkomst og virksomhedernes lønsomhed og derfor også det private forbrug og investeringerne. Desuden vil de offentlige udgifter sandsynligvis stige i nogle dele af euroområdet på grund af foranstaltninger til støtte for flygtninge. Det økonomiske opsving i euroområdet bliver dog fortsat dæmpet af afdæmpede vækstudsigter på vækstmarkederne og en moderat verdenshandel, de påkrævede balancetilpasninger inden for en række sektorer og det langsomme tempo i gennemførelsen af strukturelle reformer.

Disse udsigter er overordnet set afspejlet i Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra december 2015, som viser en årlig vækst i realt BNP på 1,5 pct. i 2015, 1,7 pct. i 2016 og 1,9 pct. i 2017. Sammenlignet med ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra september 2015 er udsigterne for væksten i realt BNP stort set uændret.

De risici, der findes i tilknytning til udsigterne for væksten i euroområdet, vedrører navnlig den øgede usikkerhed om udviklingen i verdensøkonomien samt mere bredt funderede geopolitiske risici. Disse risici har potentialet til at indvirke negativt på den globale vækst, den udenlandske efterspørgsel efter eksport fra euroområdet og tilliden i bredere forstand.

Ifølge Eurostats foreløbige skøn var den årlige HICP-inflation i euroområdet 0,1 pct. i november 2015, hvilket er uændret i forhold til oktober, men lavere end forventet. Dette afspejlede noget lavere prisstigninger på tjenesteydelser og industrivarer, der hovedsagelig blev opvejet af et mindre negativt bidrag fra energipriserne. På grundlag af den forhåndenværende information og aktuelle futureskontrakter på olie ventes den årlige HICP-inflation at stige ved årsskiftet, primært som følge af basiseffekter i forbindelse med faldet i oliepriserne i slutningen af 2014. Det ventes, at inflationen vil stige yderligere i løbet af 2016 og 2017 hjulpet på vej af vores hidtidige pengepolitiske foranstaltninger – og suppleret af dem, der blev annonceret i dag – det forventede økonomiske opsving og gennemslaget af tidligere fald i eurokursen. Styrelsesrådet vil følge inflationsudviklingen tæt i den kommende tid.

Denne vurdering er også stort set på linje med Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra december 2015. Her ventes en årlig HICP-inflation på 0,1 pct. i 2015, 1,0 pct. i 2016 og 1,6 pct. i 2017. I forhold til ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra september 2015 er udsigterne for HICP-inflationen blevet nedjusteret en anelse.

For så vidt angår den monetære analyse, bekræfter de seneste data en solid vækst i det brede pengemængdemål (M3) med en årlig stigning i væksten i M3 fra 4,9 pct. i september 2015 til 5,2 pct. i oktober. Den årlige vækst i M3 understøttes fortsat hovedsagelig af pengemængdemålets mest likvide komponenter med en årlig vækst i det snævre pengemængdemål (M1) på 11,8 pct. i oktober (11,7 pct. i september).

Udviklingen i udlån fortsatte den gradvise bedring, som er observeret siden begyndelsen af 2014. Den årlige ændring i udlån til ikke-finansielle selskaber (korrigeret for salg og securitisering af lån) steg fra 0,1 pct. i september til 0,6 pct. i oktober. På trods af disse forbedringer afspejler udviklingen i lån til virksomheder fortsat den forsinkede reaktion på konjunkturudviklingen, kreditrisiko og den igangværende balancejustering i de finansielle og ikke-finansielle sektorer. Den årlige vækst i udlån til husholdninger (korrigeret for salg og securitisering af lån) steg fra 1,1 pct. i september 2015 til 1,2 pct. i oktober. Alt i alt har de pengepolitiske foranstaltninger, som er truffet siden juni 2014, klart forbedret lånebetingelserne for både virksomheder og husholdninger og kreditstrømme i hele euroområdet.

Sammenfattende bekræfter et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse nødvendigheden af yderligere pengepolitiske stimuli for at sikre en inflationsudvikling, der igen nærmer sig et niveau, som ligger under, men tæt på 2 pct.

Pengepolitikkens fokus er at fastholde prisstabilitet på mellemlangt sigt, og den lempelige pengepolitik støtter den økonomiske aktivitet. Men for at få det fulde udbytte af vores pengepolitiske foranstaltninger er det nødvendigt, at andre politiske områder yder et effektivt bidrag. På grund af den høje strukturelle arbejdsløshed og lave potentielle produktionsvækst i euroområdet bør det igangværende konjunkturopsving understøttes af effektive strukturpolitiske tiltag. Navnlig tiltag til at forbedre erhvervsmiljøet, herunder en hensigtsmæssig offentlig infrastruktur, er afgørende for at øge de produktive investeringer, jobskabelsen og produktiviteten. En hurtig og effektiv implementering af strukturelle reformer vil sammen med en lempelig pengepolitik ikke blot føre til højere holdbar økonomisk vækst i euroområdet, men vil også give større forventninger om en vedvarende stigning i indkomsten og øge fordelene ved reformerne og dermed gøre euroområdet mere modstandsdygtigt over for globale stød. Finanspolitikken bør understøtte det økonomiske opsving, men stadig overholde bestemmelserne i Den Europæiske Unions stabilitets- og vækstpagt. Tilliden til vores finanspolitiske rammer er afhængig af en fuldstændig og konsekvent gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten. Samtidig bør alle lande tilstræbe at sammensætte en mere vækstfremmende finanspolitik.

De er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.

KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt