Oversigt

Udsigterne for aktiviteten og inflationen i euroområdet er blevet meget usikre og afhænger helt af, hvordan Ruslands krig i Ukraine udvikler sig, af effekten af de aktuelle sanktioner og af eventuelle yderligere foranstaltninger.^[1] Basisscenariet omfatter en første vurdering af krigens virkning på euroområdets økonomi på grundlag af de informationer, der var tilgængelige frem til 2. marts 2022. Kraftigt stigende energipriser og negative tillidseffekter udgør væsentlig begrænsende faktorer for den indenlandske efterspørgsel på kort sigt. Samtidig vil de annoncerede sanktioner og en kraftig forværring af udsigterne for den russiske økonomi svække handelsvæksten i euroområdet. Basisfremskrivningerne bygger på antagelserne om, at de aktuelle forstyrrelser i energiforsyningerne og de negative virkninger på tilliden i forbindelse med konflikten er midlertidige, samt at de globale forsyningskæder ikke påvirkes i væsentlig grad. På grundlag af disse antagelser viser basisfremskrivningerne, at konflikten vil have en betydelig negativ indvirkning på væksten i euroområdet i 2022. På grund af udgangspunktet for euroområdets økonomi – med et stærkt arbejdsmarked og antagelsen om, at de begrænsende faktorer i forbindelse med pandemien og forsyningsflaskehalsene aftager – ventes dog stadig en forholdsvis kraftig vækst i den økonomiske aktivitet i de kommende kvartaler. På mellemlangt sigt ventes væksten at nærme sig det historiske gennemsnit til trods for en mindre understøttende finanspolitik og en rentestigning i overensstemmelse med de tekniske antagelser, der bygger på de finansielle markeders forventninger. Samlet set ventes en gennemsnitlig vækst i realt BNP på 3,7 pct. i 2022, 2,8 pct. i 2023 og 1,6 pct. i 2024. Sammenlignet med Eurosystemets stabs fremskrivninger fra december 2021 er vækstudsigterne blevet nedjusteret med 0,5 procentpoint i 2022. Dette kan hovedsagelig tilskrives den effekt, som krisen i Ukraine har på energipriser, tillid og handel. Nedjusteringen opvejes delvis af et positivt overhæng fra opjusteringer af data for 2021. Væksten i 2023 er blevet nedjusteret med 0,1 procentpoint, mens den er uændret i 2024.

Efter en række usædvanlige energiprisstød medfører konflikten i Ukraine, at den samlede inflation i basisscenariet ventes at forblive på et meget højt niveau i de kommende måneder, inden den gradvis aftager og bevæger sig i retning af målet. Den gennemsnitlige samlede inflation ventes at blive 5,1 pct. i 2022, 2,1 pct. i 2023 og 1,9 pct. i 2024. På kort sigt er prispresset steget betydeligt, især hvad angår olie- og gasråvarer. Dette pres vurderes at være af mere permanent karakter end tidligere forventet, og at det kun delvis bliver opvejet af den vækstdæmpende effekt, som er en følge af den lavere tillid og svagere handelsvækst i forbindelse med konflikten. Ikke desto mindre ventes energiinflationen at falde kraftigt i løbet af fremskrivningsperioden, hvis der ikke kommer yderligere opadrettede stød til råvarepriserne. På kort sigt skyldes dette fald basiseffekter, mens de tekniske antagelser, der er baseret på futurespriserne, omfatter et fald i oliepriserne og engrospriserne på gas. Dette medfører, at energikomponenten kun vil bidrage ubetydeligt til den samlede inflation i 2024. HICP-inflationen ekskl. energi og fødevarer er fortsat høj i 2022 – 2,6 pct. – på grund af en kraftigere prisudvikling for kontaktintensive tjenesteydelser, indirekte effekter af højere energipriser og opadrettede virkninger af vedvarende forsyningsflaskehalse. I takt med at dette pres aftager, forventes dette mål for den underliggende inflation at falde til 1,8 pct. i 2023 og derefter at stige til 1,9 pct. i 2024 på grund af en stigende efterspørgsel, et strammere arbejdsmarked og visse anden runde-effekter på lønningerne – svarende til historiske forløb. Sammenlignet med Eurosystemets stabs fremskrivninger fra december 2021 er den samlede inflation, kumulativt i løbet af fremskrivningsperioden, blevet opjusteret markant, især i 2022. Opjusteringen afspejler de seneste overraskende data, højere priser på energiråvarer, et mere vedvarende opadrettet pres fra forsyningsforstyrrelser og kraftigere lønvækst, som bl.a. er relateret til den planlagte stigning i mindstelønnen i Tyskland. Opjusteringen tager også højde for, at konjunkturbarometrenes indikatorer for inflationsforventningerne på mellemlangt sigt for nylig er vendt tilbage til et niveau, der er i overensstemmelse med ECB's inflationsmål. Disse effekter mere end opvejer den nedadrettede virkning, som en betydelig opjustering af de markedsbaserede antagelser om renterne har på inflationen, og de nedadrettede udbudsrelaterede virkninger af konflikten i Ukraine.

På grund af den betydelige usikkerhed om, hvilken indvirkning konflikten i Ukraine vil have på euroområdets økonomi, er der foruden basisscenariet udarbejdet to alternative scenarier. I forhold til basisscenariet antages det i et "negativt" scenarie, at Rusland pålægges strengere sanktioner, og at dette vil føre til visse forstyrrelser i de globale værdikæder. Vedvarende nedskæringer i russiske gasforsyninger vil medføre højere energiomkostninger og en nedgang i produktionen i euroområdet, men det vil kun være midlertidigt, indtil der er sket en omlægning til andre energikilder. Desuden vil de geopolitiske spændinger blive mere vedvarende end i basisscenariet. Det vil føre til yderligere finansielle forstyrrelser og mere vedvarende usikkerhed. I et sådant scenarie vil væksten i BNP i euroområdet blive 1,2 procentpoint lavere end i basisscenariet i 2022, mens inflationen vil blive 0,8 procentpoint højere. Forskellene vil være mere begrænsede i 2023. I 2024 vil væksten blive noget kraftigere end i basisscenariet, i takt med at økonomien indhenter det tabte efter den større negative indvirkning på den økonomiske aktivitet i 2022 og 2023. Efterhånden som olie- og gasmarkederne genvinder balancen, vil de store stigninger i energipriserne gradvis aftage. Det vil få inflationen til at falde til under basisscenariet, især i 2024. Et "hårdere" scenarie bygger – ud over det negative scenaries karakteristika – på en antagelse om, at energipriserne vil reagere kraftigere på mere omfattende forsyningsnedskæringer, at prisjusteringerne på de finansielle markeder vil være kraftigere, og at de stigende energipriser vil medføre større anden runde-effekter. I dette scenarie forventes en BNP-vækst i 2022, der er 1,4 procentpoint lavere end i basisscenariet, mens inflationen vil være 2,0 procentpoint højere. En betydelig lavere vækst og højere inflation i forhold til basisscenariet vil også gøre sig gældende i 2023. Hvis forstyrrelserne, der er udløst af krigen, bliver mere vedvarende, forventes indhentningseffekterne på væksten at blive forholdsvis beskedne i 2024. Derimod vil kraftigere anden runde-effekter opveje de faldende energiprisers nedadrettede indflydelse på inflationen.

1 Realøkonomien

Væksten i realt BNP aftog til 0,3 pct. i 4. kvartal 2021 på baggrund af øgede forsyningsflaskehalse, strengere restriktioner relateret til pandemien og højere energipriser. Dette stemmer stort set overens med forventningerne i december 2021-fremskrivningerne. Det private forbrug faldt som følge af stigende smittetal og fornyet usikkerhed om pandemien kombineret med et prisdrevet fald i den disponible realindkomst. Derimod bidrog investeringerne og det offentlige forbrug positivt til væksten, og den økonomiske aktivitet vendte tilbage til niveauet før pandemien.

Væksten i realt BNP forventes fortsat at være afdæmpet i 1. kvartal 2022 på baggrund af mere omfattende mobilitetsrestriktioner, vedvarende forstyrrelser i forsyningskæden, høje energipriser og konflikten i Ukraine (figur 1). Et fald i detailsalget i december 2021 (en nedgang på 2,7 pct. i forhold til november) og i kontaktintensive tjenesteydelser, som skyldtes mere omfattende mobilitetsrestriktioner ved årsskiftet, medførte et negativt overhæng i væksten i 1. kvartal 2022. Denne effekt blev tilsyneladende delvis opvejet af en marginal månedlig stigning i detailsalget i januar 2022 (0,2 pct.). Mere fremadrettede indikatorer, fx Purchasing Managers' Index (composite output) og Europa-Kommissionens økonomiske tillidsindikator (Economic Sentiment Indicator), lå i januar og februar stort set på samme niveau som i 4. kvartal. Selvom PMI for leveringstider i fremstillingssektoren viste en forbedring i januar og februar, signalerer indekset fortsat store forstyrrelser i forsyningskæden. De undersøgelser, som disse indikatorer er baseret på, blev dog gennemført, før konflikten i Ukraine brød ud. Der er desuden taget højde for det yderligere energiprisstød og usikkerheden forårsaget af Ruslands invasion af Ukraine, hvorved væksten i realt BNP i 1. kvartal 2022 er blevet nedjusteret med 0,2 procentpoint i forhold til decemberfremskrivningerne og nu forventes at blive 0,2 pct.

Udsigterne for aktiviteten i euroområdet er blevet meget usikre og afhænger helt af begivenhederne i Ukraine. Krigen i Ukraine svækker vækstudsigterne på kort sigt, primært via handels-, råvarepris- og tillidskanalerne. Sanktionerne og den økonomiske bremse på Ruslands økonomi påvirker den udenlandske efterspørgsel i euroområdet negativt, selvom der kun er begrænsede direkte handelsforbindelser med Rusland. Kraftige stigninger i energipriserne og negative tillidseffekter kombineret med en forværring af risikoopfattelsen og faldende aktiekurser medfører en afdæmpet indenlandsk efterspørgsel. Ikke desto mindre antages det i vores basisfremskrivninger, at eventuelle forstyrrelser i energiforsyningen i forbindelse med konflikten vil være midlertidige, og at de ikke vil have nogen betydelig varig effekt på den økonomiske aktivitet i euroområdet. Boks 3 går mere i detaljer, hvad angår den indvirkning, som konflikten forventes at få på euroområdets økonomi, og indeholder to alternative scenarier baseret på mere negative antagelser.

Den økonomiske vækst ventes stadig at stige fra 2. kvartal 2022, efterhånden som en række begrænsende faktorer begynder at aftage, men stigningen dæmpes af de negative virkninger af konflikten i Ukraine. Den forbedring, som forventes på længere sigt, er baseret på en række understøttende faktorer: at den økonomiske virkning af pandemien aftager, at forsyningsflaskehalsene gradvis afvikles, og at eksportpriskonkurrenceevnen over for de vigtigste handelspartnere forbedres. Konflikten i Ukraine forventes derimod at påvirke væksten i euroområdet negativt. Selvom Next Generation EU-programmet (NGEU) forventes at sætte skub i investeringerne i nogle lande, indebærer tilbagerulningen af midlertidige statslige støtteforanstaltninger en forventning om, at finanspolitikken bliver mindre understøttende, især i 2022. Til trods for den rentestigning, der er indarbejdet i de tekniske antagelser, vil finansieringsforholdene fortsat være gunstige. Samlet set forventes realt BNP at vende tilbage til det niveau, der var forventet i fremskrivningerne før pandemien (figur 2), selvom udsigterne på kort sigt er blevet nedjusteret.

På trods af den øgede usikkerhed, der skyldes konflikten i Ukraine, ventes det private forbrug at rette sig i løbet af 2022 og at forblive den primære drivkraft bag væksten i fremskrivningsperioden. På baggrund af strammere restriktioner i forbindelse med pandemien – især i de kontaktintensive tjenesteydelser – og stigende energipriser faldt det private forbrug mere end forventet i 4. kvartal 2021 og lå 2,5 pct. under niveauet før pandemien. De højere energipriser, der udgør en stor belastning af husholdningernes købekraft, indikerer også, at det private forbrug sandsynligvis vil falde i 1. kvartal 2022. Derefter ventes det private forbrug at stige, omend mere moderat end tidligere forventet, hvilket afspejler en vis opsparing af forsigtighedshensyn og yderligere energiprisstigninger på grund af krigen i Ukraine. Stigningen i det private forbrug er baseret på antagelserne om, at pandemien gradvis forsvinder, at udbudsbegrænsningerne for forbrugsgoder aftager, og at forstyrrelsen af energiforsyningerne som følge af konflikten i Ukraine kun bliver midlertidig. Forbruget bør fortsat overgå væksten i realindkomsten i 2023, idet der sker en yderligere afvikling af den opsparing, der er akkumuleret siden begyndelsen af 2020.

Høje arbejdsindkomster understøtter væksten i den disponible realindkomst, hvorimod højere inflation og tilbagerulningen af finanspolitiske overførsler virker som en bremse. Den disponible realindkomst forventes at falde kraftigt i 1. kvartal 2022. Faldet skyldes højere inflation og lavere finanspolitiske nettooverførsler. Der forventes et opsving i den disponible realindkomst fra årets 2. kvartal som følge af arbejdsmarkedernes bedring og – i mindre grad – anden personindkomst. Dette er i overensstemmelse med en moderat vækst i den økonomiske aktivitet. Derimod forventes det, at de finanspolitiske nettooverførsler hæmmer indkomstvæksten i 2022, efterhånden som antallet af personer i jobfastholdelsesordninger falder – idet arbejdstagerne hovedsagelig vender tilbage til normal beskæftigelse – og andre midlertidige finanspolitiske foranstaltninger relateret til pandemien udløber. Dette opvejes delvis af nye tiltag, der har til formål at kompensere for virkningen af de høje energipriser. Den høje inflation dæmper den disponible realindkomst mere end tidligere forventet og bidrager således til faldet i 2022.

Husholdningernes opsparingskvote ventes at falde til under niveauet før krisen, inden den stabiliserer sig mod slutningen af fremskrivningsperioden. Opsparingskvoten forventes at falde gennem hele 2022 og er blevet nedjusteret en anelse siden de foregående fremskrivninger. Konflikten i Ukraine øger ganske vist usikkerheden – hvilket typisk ville forventes at føre til en stigning i opsparingen af forsigtighedshensyn – men denne effekt mere end opvejes af husholdningernes brug af opsparing til, i hvert fald delvis, at afbøde energiprisstødets negative virkninger på væksten i det reale forbrug. Normaliseringen af forbrugernes opsparingsadfærd afspejler lempelsen af inddæmningsforanstaltningerne, og at de pandemirelaterede forsigtighedsmotiver gradvis forsvinder. Opsparingskvoten ventes stort set at stabilisere sig under det historiske gennemsnit fra midten af 2023. Det vedvarende – omend svagt – lavere niveau i forhold til det historiske gennemsnit skyldes, at husholdningerne delvis afvikler den overopsparing, som er blevet akkumuleret siden pandemiens start. Denne effekt svækkes dog af den usikkerhed, som følger af begivenhederne i Ukraine, og fordi overopsparingen er koncentreret i mere velhavende og ældre husholdninger med en lavere forbrugstilbøjelighed, mens husholdninger i de lavere indkomstgrupper er mere eksponerede for energiprisstødet, bl.a. på grund af deres lavere stødpuder.^[2]

Boliginvesteringerne forventes at forblive positive på kort sigt og at aftage i resten af fremskrivningsperioden. Boliginvesteringerne steg en smule i 4. kvartal 2021. Dette svarede stort set til forventningerne i december 2021-fremskrivningerne, idet mangel på både arbejdskraft og råvarer påvirkede aktiviteten på boligmarkedet negativt. På trods af krigen i Ukraine ventes væksten i boliginvesteringerne at fortsætte på kort sigt. Der er således stadig en anselig efterspørgsel – især drevet af en kraftig efterspørgsel fra husholdninger med en højere indkomst – og begyndende tegn på, at udbudsbegrænsningerne er ved at aftage. Efter en kort indhentningsfase, hvor udbudsbegrænsningerne forventes at aftage mere markant, bør boliginvesteringerne stige mere moderat i resten af fremskrivningsperioden. Væksten vil dog fortsat blive understøttet af positive Tobins q-effekter og en stigende disponibel indkomst, hvorimod finansieringsforholdene bliver noget mindre gunstige.

På trods af konflikten i Ukraine forventes erhvervsinvesteringerne at stige i løbet af fremskrivningsperioden og at tegne sig for en stigende andel af realt BNP, i takt med at udbudsflaskehalsene aftager, og NGEU-midlerne udbetales. Efter det midlertidige fald i erhvervsinvesteringerne i 3. kvartal 2021, der primært kan tilskrives flaskehalse på udbudssiden, skønnes væksten i erhvervsinvesteringerne igen at være blevet mere dynamisk i 4. kvartal 2021. På trods af den øgede usikkerhed og volatilitet på de finansielle markeder som følge af konflikten i Ukraine tyder den fortsat høje erhvervstillid og kapacitetsudnyttelse samt en bedre vurdering af ordrebøgerne hos producenterne af kapitalgoder på en fortsat positiv vækst på kort sigt. Efterhånden som udbudsbegrænsningerne aftager, forventes investeringerne fortsat at vokse. Dog vil stigningerne i råvarepriserne, negative tillidseffekter og handelsforstyrrelser i forbindelse med konflikten sandsynligvis fungere som en bremse. Den positive effekt af NGEU-programmet og den ventede vækst i indtjeningen i 2022 og frem forventes også at understøtte erhvervsinvesteringerne i fremskrivningsperioden. Desuden vil øgede udgifter i forbindelse med dekarboniseringen af den europæiske økonomi yderligere sætte gang i erhvervsinvesteringerne på mellemlangt sigt. Som følge heraf forventes erhvervsinvesteringerne at tegne sig for en stigende andel af realt BNP i fremskrivningsperioden.

Konflikten i Ukraine bremser genopretningen af handlen på kort sigt, men den forventes at genvinde momentum senere i 2022. Efter at der i slutningen af 2021 var tegn på genopretning af den udenlandske efterspørgsel i euroområdet, forværrer krigen i Ukraine nu udsigterne for euroområdets eksport på kort sigt. En vis forbedring af priskonkurrenceevnen og den forventede genopretning af handlen i servicesektoren bør delvis opveje den modvind, der er forbundet med konflikten. Som følge heraf er de kvartalsvise vækstrater i euroområdets eksport blevet nedjusteret i 2022. Den årlige vækstrate er dog blevet opjusteret som følge af et positivt overhæng fra opjusteringer i 2. halvår 2021. På importsiden vil en dæmpning af væksten i aktiviteten i euroområdet på kort sigt sandsynligvis føre til lavere vækstrater. Nettoeksporten forventes derfor kun at bidrage ganske lidt til BNP-væksten i 2022. Udsigterne på kort sigt formørkes dog stadig af betydelige nedadrettede risici i forbindelse med forstyrrelser i forsyningskæderne, der skyldes mangel på vigtige input fra Rusland. Hvis virkningerne af konflikten, udbudsbegrænsningerne og de pandemirelaterede restriktioner aftager fra 2. halvår 2022, vil handlen i euroområdet genoptage sin langsigtede kurs. Kraftige stigninger præger deflatorer for handlen efter energiprisstødet, især på importsiden, og vil vare ved i hele 2022. De vil sandsynligvis også medføre en kraftig forringelse af bytteforholdene og handelsbalancen i euroområdet, som først forventes at normalisere sig fra 2023.

Bedringen på arbejdsmarkedet fortsætter. Beskæftigelsen steg med 0,5 pct. i 4. kvartal 2021, hvor arbejdsløshedsprocenten faldt yderligere. På trods af et vist nedadrettet pres fra den øgede usikkerhed, som skyldes krigen i Ukraine, ventes beskæftigelsen at stige yderligere i fremskrivningsperioden. Desuden vil arbejdsløshedsprocenten sandsynligvis blive påvirket negativt på kort sigt, men målt som årligt gennemsnit ventes den at falde til 7,0 pct. i 2024. Dette fald skyldes primært den store efterspørgsel efter arbejdskraft, der ventes, i takt med at økonomien retter sig.

Væksten i arbejdskraftproduktiviteten ventes at falde gradvis i løbet af fremskrivningsperioden hen imod gennemsnittet på langt sigt. Efter et midlertidigt dyk i forbindelse med nedgangen i den økonomiske aktivitet forventes den kraftigere økonomiske vækst at få arbejdskraftproduktiviteten til at stige igen. Derefter vil den gradvis normalisere sig hen imod det langsigtede gennemsnit før pandemien. Ved slutningen af fremskrivningsperioden forventes arbejdskraftproduktiviteten (pr. ansat) at ligge ca. 4,6 pct. over niveauet før krisen.

Sammenlignet med december 2021-fremskrivningerne er væksten i realt BNP blevet nedjusteret med 0,5 procentpoint i 2022 og med 0,1 procentpoint i 2024, mens den er uændret i 2024. De nedjusterede udsigter for 2022 afspejler primært effekten af krisen i Ukraine på energipriser, tillid og handel og opvejes delvis af et positivt overhæng fra opjusteringer af data for 2021. I 2023 og 2024 opvejes opadrettede virkninger af forbedringer af priskonkurrenceevnen – som følge af højere omkostningspres hos nogle af de vigtigste handelspartnere – stort set af antagelser om højere renter og en negativ effekt af højere energipriser.

2 Finanspolitiske udsigter

En række yderligere stimulerende finanspolitiske foranstaltninger er blevet indarbejdet i basisscenariet siden december 2021-fremskrivningerne. Efter at have været meget ekspansiv i 2020 skønnes finanspolitikken i euroområdet, korrigeret for NGEU-tilskud, at være strammet i 2021. Det skyldes først og fremmest ekstra indtægter og andre faktorer, som ofte viser sig under et opsving. Finanspolitikken ventes nu at blive strammet yderligere i 2022 som følge af tilbagerulningen af en væsentlig del af støtten på foranledning af den pandemiske nødsituation – og i langt mindre omfang i resten af fremskrivningsperioden. Sammenlignet med december 2021-fremskrivningerne forventes finanspolitikken at blive ca. 0,2 procentpoint af BNP mere lempelig i 2022 og stort set uændret i 2023-24. I 2022 afspejler justeringerne bl.a. yderligere stimulerende foranstaltninger, som regeringerne har vedtaget som reaktion på omikronbølgen, og nye foranstaltninger, der skal kompensere for højere energipriser, samt en delvis reversering af ekstra indtægter fra 2021. Disse yderligere finanspolitiske støttetiltag opvejes delvis af en mere afdæmpet vækst i udgifterne, især i det offentlige forbrug og overførsler. De finanspolitiske antagelser og fremskrivninger er i øjeblikket forbundet med stor usikkerhed på grund af krigen i Ukraine, og risiciene vurderes at hælde imod, at der vil blive indført yderligere stimulerende foranstaltninger.

Euroområdets budgetsaldo ventes stadig at blive støt forbedret i perioden frem til 2024, men mindre end forventet i december 2021-fremskrivningerne. Efter at have nået et toppunkt i 2020 ventes Euroområdets budgetunderskud at være forblevet højt i 2021. I fremskrivningsperioden ventes den betydelige forbedring af budgetsaldoen hovedsagelig at være drevet af den cykliske komponent og det lavere konjunkturkorrigerede primære underskud. Ved udgangen af perioden ventes budgetsaldoen at blive -2 pct. af BNP og således stadig at ligge under niveauet før krisen. Efter den kraftige stigning i 2020 forventes den samlede offentlige gæld i euroområdet at falde i hele fremskrivningsperioden og at ligge på ca. 89 pct. af BNP i 2024, hvilket er over niveauet før pandemien. Faldet skyldes hovedsagelig det positive spænd mellem renter og vækst, men også underskuds-/gældsjusteringer, som tilsammen mere end udligner det fortsatte – omend faldende – primære underskud. Sammenlignet med december 2021-fremskrivningerne er det skønnede resultat for budgetsaldoen i 2021 blevet opjusteret betydeligt. Det afspejler både en højere indtægtskvotient og en lavere udgiftskvotient. Efter de forværrede økonomiske udsigter, der er udløst af krigen i Ukraine, og opjusteringen af rentebetalinger som andel af BNP, ventes budgetsaldoen i 2024 – på trods af det højere udgangspunkt – nu at være lavere end forventet i december. Udviklingen i den samlede gældskvote for euroområdet er blevet nedjusteret i hele fremskrivningsperioden, hovedsagelig på grund af gunstige basiseffekter fra 2021.

3 Priser og omkostninger

Den samlede inflation nåede op på 5,8 pct. i februar 2022 og forventes at holde sig på et højt niveau i de kommende kvartaler (figur 3). Inflationen kan hovedsagelig tilskrives energiinflationen, som steg til ca. 32 pct. i februar, hovedsagelig som følge af højere gas- og elafgifter. Energiinflationen forventes at ligge på et højt niveau resten af året som følge af disse to komponenter. Derimod forventes bidraget fra brændstof at aftage i 2022 som følge af basiseffekter og en antaget nedadrettet oliepriskurve. El- og gasafgifterne steg kraftigt måned-til-måned i januar, efter at mange lande havde justeret priserne ved årsskiftet. Desuden forventes der yderligere stigninger i løbet af året, i takt med at den kraftige stigning i engrospriserne på gasfutures som følge af krigen i Ukraine gradvis overvæltes på forbrugerne (selvom basiseffekterne indikerer et vist fald i den årlige inflation senere på året). HICP-inflationen ekskl. energi og fødevarer forventes at være 2,6 pct. i 2022 på grund af høj efterspørgsel, indirekte effekter af højere energipriser og prispres gennem hele priskæden i forbindelse med forsyningsflaskehalse. Fødevareinflationen steg til 4,1 pct. i februar og forventes at holde sig på et højt niveau i hele 2022 på grund af høje råvarepriser og ekstraordinære stigninger i gas- og elpriserne, som tegner sig for ca. 90 pct. af de samlede energiomkostninger i sektoren for forarbejdede fødevarer og desuden er en vigtig faktor i produktionen af gødning. Den samlede inflation forventes at falde i 2. halvår som følge af store negative basiseffekter og en antaget nedadrettet oliepriskurve.

HICP-inflationen forventes at falde fra 5,1 pct. i gennemsnit i 2022 til 2,1 pct. i 2023 og 1,9 pct. i 2024. Faldet i den samlede inflation i fremskrivningsperioden afspejler markante fald i energiinflationen som følge af antagelsen om, at olie- og gaspriserne vil følge den nedadgående priskurve for deres respektive futures. Denne udvikling forventes på trods af en vis opadrettet effekt fra i) tilbagerulningen i 2023 af midlertidige finanspolitiske foranstaltninger for at reducere energipriserne, ii) nationale klimaforanstaltninger i 2023-24 og iii) forsinkede effekter af tidligere kraftige stigninger i engrospriserne på gas. Fødevareinflationen forventes også at falde i fremskrivningsperioden. HICP-inflationen ekskl. energi og fødevarer ventes at falde noget til 1,8 pct. i 2023 for derefter at stige til 1,9 pct. i 2024. Faldet i 2023 kan tilskrives ophøret af de opadrettede effekter fra forsyningsflaskehalse, efterhånden som disse afvikles, og effekterne af genåbningen af økonomien, samt basiseffekter. Krigen i Ukraines negative indvirkning på væksten kan ganske vist have en vis dæmpende effekt, men den vil sandsynligvis blive opvejet af indirekte effekter af de højere energipriser, som konflikten har udløst. Den lille stigning i 2024 er i overensstemmelse med en stramning af produkt- og arbejdsmarkederne, visse anden runde-effekter på lønningerne af den kraftige inflationsstigning i 2021 og 2022 samt de langsigtede inflationsforventninger, der forankres på ECB's inflationsmål på 2 pct. Basisfremskrivningerne er forbundet med en betydelig usikkerhed som følge af krigen i Ukraine, især på grund af de kraftige yderligere energiprisstigninger, der har været, siden de underliggende tekniske antagelser blev færdiggjort. De alternative scenarier i boks 3 bygger på høje energipriser.

Væksten i lønsum pr. ansat ventes at blive 3,6 pct. i 2022 og at falde til 2,9 pct. i 2024, hvilket er over det historiske gennemsnit siden 1999 (2,2 pct.). Selvom lønsum pr. ansat, som blev stærkt fordrejet af politiske foranstaltninger i 2021, ventes at falde noget, forventes enhedslønomkostningerne at stige som følge af lavere vækst i produktiviteten pr. ansat. Den højere gennemsnitlige lønvækst afspejler det strammere arbejdsmarked, den forventede stigning i mindstelønnen i Tyskland i oktober 2022 og visse anden runde-effekter af den høje inflation.

Det eksterne prispres forventes at blive væsentlig større end det indenlandske prispres i 2022, men at falde til et betydelig lavere niveau senere i fremskrivningsperioden. Den årlige vækst i importdeflatoren forventes at blive 8,2 pct. i 2022, hvilket hovedsagelig afspejler stigninger i oliepriser og råvarepriser ekskl. energi, men også visse stigninger i inputomkostningerne i forbindelse med forsyningsmangel. Fra 2023 forventes importprisvæksten at aftage og at ligge på 0,7 pct. i 2024.

Sammenlignet med december 2021-fremskrivningerne er udsigterne for HICP-inflationen blevet opjusteret med 1,9 procentpoint i 2021, 0,3 procentpoint i 2023 og 0,1 procentpoint i 2024. Tre fjerdedele af den samlede justering kan tilskrives de volatile energi- og fødevarekomponenter, mens den sidste fjerdedel kan tilskrives fremskrivningen af HICP-inflationen ekskl. energi og fødevarer. Justeringerne afspejler de seneste overraskende stigende data, et kraftigere og mere vedvarende opadrettet pres fra energipriserne (som følge af konflikten i Ukraine) og forsyningsforstyrrelser samt en kraftigere lønvækst, som også er forbundet med den planlagte stigning i mindstelønnen i Tyskland. Opjusteringen tager også højde for, at konjunkturbarometrenes indikatorer for inflationsforventningerne på mellemlangt sigt for nylig er vendt tilbage til et niveau, der er i overensstemmelse med ECB's inflationsmål. I de sidste år af fremskrivningsperioden mere end opvejer disse effekter den negative effekt, som en markant opjustering af de markedsbaserede antagelser om renterne og de negative udbudsrelaterede effekter af konflikten i Ukraine har på inflationen.