Hvordan opstår overskud og tab i ECB og euroområdets nationale centralbanker?

Ajourført 19. maj 2023 (offentliggjort første gang 16. februar 2017)

Den Europæiske Centralbank er ikke som andre banker. ECB udarbejder årsregnskaber og redegør for overskud og tab som en almindelig bank, men med én stor forskel: ECB's opgave er ikke at skabe overskud. ECB's opgave at holde priserne stabile. Eventuelle overskud eller tab er kun bivirkninger.

Det samme gælder for de nationale centralbanker i eurolandene, der sammen med ECB tilsammen benævnes Eurosystemet. Det betyder ikke, at overskud og tab ikke har stor betydning for centralbankerne i Eurosystemet. Det er nemlig stadig meget vigtigt, om vi har overskud eller underskud. I det følgende forklarer vi, hvorfor og hvordan overskud og tab kan opstå.

Overskud og tab er tal, der viser, om indtægter og udgifter er i balance. Ved at se på, hvad der kommer ind, og hvad der går ud i løbet af et år, kan vi udarbejde et årsregnskab. Det er det samme, som du måske gør med dit eget husholdningsbudget, eller som en virksomhedsleder gør for at forstå virksomhedens økonomiske situation. Hvis indtægterne er større end udgifterne, har vi overskud. Hvis udgifterne overstiger indtægterne, får vi et tab.

Det er vigtigt at huske, at aktiviteterne i en centralbank er meget forskellige fra aktiviteterne i fx et bageri, der får indtægter fra at sælge brød til kunder og har udgifter til mel og energi. Centralbanker opererer hovedsagelig gennem banksystemet. 

Hvad er en centralbank?

Hvor får Eurosystemet sine indtægter fra?

Eurosedlerne i din tegnebog er meget mere værd, end det koster at producere selve sedlerne. Forretningsbankerne udleverer disse eurosedler til dig via deres filialer og pengeautomater. For at kunne gøre det skal de "købe" dem af Eurosystemet ved at overdrage finansielle aktiver. Disse aktiver er en indtægtskilde, der af eksperter kaldes "møntningsgevinsten".

Hvad er møntningsgevinsten?

En anden type centralbankindkomst er den rente, som bankerne betaler, når de låner penge af os.

ECB og de nationale centralbanker har også købt en betydelig mængde finansielle aktiver, fx statsobligationer. Vi købte disse aktiver for at understøtte økonomien, da renterne var meget lave eller endda nul. Vores mål var at forhindre, at inflationen forblev for lav i for lang tid. De aktiver, vi købte, kan være en indtægtskilde.

Endelig besidder centralbankerne reserver i udenlandsk valuta og har foretaget andre investeringer, som også genererer indtægter.

Hvilke udgifter har Eurosystemet?

Når forretningsbankerne har indestående i Eurosystemet, skal vi betale renter til dem. Dette er derfor en udgift for os. Disse omkostninger kan stige, hvis vi fx hæver renterne som en del af vores pengepolitik.

For at dæmpe den høje inflation forhøjede vi vores renter betydeligt på meget kort tid. Det har ført til stigende renter på de finansielle markeder, hvilket gør det dyrere at optage lån i hele økonomien. Højere renter gør det mindre attraktivt at låne penge og mere attraktivt at spare op. Det dæmper forbruget, afkøler økonomien og sænker inflationen – som i sidste ende er det, vi ønsker at opnå. 

Hvad er pengepolitik?

Som en bivirkning er den rente, som centralbankerne i Eurosystemet betaler til bankerne for deres indskud, også steget betydeligt og hurtigt. Samtidig er deres indtægter fra de aktiver, de besidder, ikke steget tilsvarende.

Det skyldes, at en stor del af disse aktiver – især statsobligationer – ikke giver så store renteindtægter, fordi vi købte dem i en tid med lave renter. De har også ofte en lang løbetid. Hvis centralbankerne i Eurosystemet fx besidder en statsobligation med en løbetid på 10 år, vil det tage 10 år, før hele obligationen er tilbagebetalt.

Da vi købte disse obligationer, var dét den rigtige løsning for at få inflationen tilbage til vores 2 pct.-mål. Det skyldes, at inflationen var for lav på daværende tidspunkt. Købet af disse aktiver til de priser, vi betalte på daværende tidspunkt, medvirkede til at sænke renterne på de finansielle markeder. 

Hvordan fungerer ECB's opkøbsprogram?

Men det betød også, at de risici, der var forbundet med fremtidige renteændringer, blev flyttet fra de finansielle markeder til centralbanken.

Lige nu er denne risiko begyndt at materialisere sig, i takt med at centralbankerne over hele verden hæver renterne for at bekæmpe inflationen. For Eurosystemet betyder det, at dets udgifter stiger hurtigere end dets indtægter. Det betyder, at overskuddet falder og endda kan blive til et tab.

Hvad sker der, hvis Eurosystemet lider tab? 

Hvis vi lider et tab, kan vi forsøge at dække det ved først at bruge de penge, vi har sat til side i de foregående år. ECB og andre centralbanker i euroområdet har opnået betydelige overskud i flere år – ca. 300 mia. euro mellem 2012 og 2021.

Disse overskud var hovedsagelig en følge af den pengepolitik, der blev ført i disse år. Vi havde købt en betydelig mængde aktiver, og renterne var negative. Det betød, at bankerne faktisk betalte et gebyr for at have indestående hos os.

Som forsigtige centralbanker har vi brugt en del af disse overskud til at opbygge finansielle stødpuder, fx generelle hensættelser og reserver. Der genereres desuden finansielle stødpuder, når vi regelmæssigt revaluerer nogle af vores aktiver. Disse stødpuder kan nu anvendes.

Hvis ECB's generelle risikohensættelse ikke er tilstrækkelig, kan eurolandenes nationale centralbanker dække det resterende tab med deres egne indtægter fra pengepolitiske operationer. Alternativt kan et tab opføres i ECB's årsregnskab og modregnes i eventuelle fremtidige indtægter.

Du kan læse mere om procedurerne for fordeling af overskud og tab i dette Occasional Paper.

Har det betydning, hvis ECB lider tab?

Det er vigtigt at huske, at centralbanker ikke er som almindelige virksomheder. De kan miste penge og stadig fungere effektivt. Princippet om finansiel uafhængighed indebærer dog, at de nationale centralbanker altid skal have tilstrækkelig kapital.

Vi forventer, at tabene med tiden vil falde, fordi Eurosystemets centralbankers indtægter fra deres obligationer og andre aktiver og fra de lån, de yder til forretningsbanker, vil stige.

Da renterne igen er positive, bør Eurosystemet kunne opnå overskud igen på mellemlangt sigt.