PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB

Frankfurt am Main, 30. januar 2025

God eftermiddag. Næstformanden og jeg vil gerne byde jer velkommen til denne pressekonference.

Styrelsesrådet har i dag besluttet at sænke ECB's tre officielle renter med 25 basispoint. Navnlig er beslutningen om at sænke renten på indlånsfaciliteten, som er den rente, vi bruger til at styre pengepolitikken, baseret på vores opdaterede vurdering af inflationsudsigterne, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission.

Nedbringelsen af inflationen er godt på vej. Inflationen udvikler sig fortsat stort set på linje med ECB's stabs fremskrivninger og forventes at vende tilbage til vores mellemfristede mål på to procent i løbet af i år. De fleste parametre for den underliggende inflation tyder på, at inflationen vedvarende vil lande omkring vores mål. Den indenlandske inflation er fortsat høj, hovedsagelig fordi lønninger og priser i visse sektorer stadig, med en betydelig forsinkelse, er ved at tilpasse sig den tidligere inflationsstigning. Men lønvæksten aftager som forventet, og fortjenesten afbøder til dels virkningerne af inflation.

Vores seneste rentenedsættelser gør det gradvist billigere for virksomheder og husholdninger at optage nye lån. Samtidig er finansieringsbetingelserne fortsat skrappe, også fordi vores pengepolitik forbliver restriktiv, og tidligere rentestigninger slår stadig igennem på kreditbeholdningen, idet nogle forfaldne lån forlænges til højere renter. Økonomien er stadig i modvind, men stigende realindkomster og gradvist aftagende virkninger af restriktiv pengepolitik bør understøtte en stigning i efterspørgslen over tid.

Vi er fast besluttet på at sikre, at inflationen på mellemlangt sigt stabiliseres vedvarende på vores mål på to procent. Vi vil følge en dataforankret tilgang møde for møde til at fastlægge den hensigtsmæssige pengepolitiske kurs. Vores rentebeslutninger baseres især på en vurdering af inflationsudsigterne med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi forpligter os ikke på forhånd til en bestemt renteudvikling.

De beslutninger, der er blevet truffet i dag, er beskrevet i en pressemeddelelse, som kan findes på vores websted.

Jeg vil nu nærmere beskrive vores syn på den økonomiske udvikling og inflationsudviklingen og derefter redegøre for vores vurdering af de finansielle og monetære forhold.

Den økonomiske aktivitet

Økonomien stagnerede i fjerde kvartal ifølge Eurostats foreløbige skøn. Den forventes at forblive svag i den nærmeste fremtid. Undersøgelser viser, at fremstillingsindustrien fortsætter med at skrumpe, mens serviceaktiviteten er i vækst. Forbrugertilliden er skrøbelig, og de stigende realindkomster har endnu ikke givet husholdningerne tilstrækkelig tilskyndelse til at øge deres forbrug væsentligt.

Ikke desto mindre er betingelserne for et opsving stadig til stede. Selvom arbejdsmarkedet er kølet af i de seneste måneder, er det fortsat robust, og arbejdsløsheden er stadig lav, på 6,3 pct. i december. Et solidt arbejdsmarked og højere indkomster bør styrke forbrugernes tillid og øge forbruget. Mere gunstige kreditter bør også stimulere forbruget og investeringerne over tid. Forudsat at handelsspændingerne ikke tiltager, bør eksporten understøtte det globale opsving, efterhånden som den globale efterspørgsel stiger.

Finans- og strukturpolitikken bør gøre økonomien mere produktiv, konkurrencedygtig og robust. Vi glæder os over Europa-Kommissionens konkurrenceevnekompas, som giver en konkret køreplan for handling. Det er vigtigt, at der følges op, med yderligere konkrete og ambitiøse strukturelle politikker, på Mario Draghis forslag til fremme af Europas konkurrenceevne og Enrico Lettas forslag til styrkelse af det indre marked. Regeringerne bør fuldt ud og straks gennemføre deres forpligtelser under EU's ramme for økonomisk styring. Dette vil bidrage til at nedbringe budgetunderskuddet og gældskvoterne på vedvarende basis og samtidig prioritere vækstfremmende reformer og investeringer.

Inflation

Den årlige inflation steg til 2,4 pct. i december fra 2,2 pct. i november. Som i de foregående to måneder var stigningen forventet og afspejlede primært, at tidligere kraftige fald i energipriserne udgår af beregningen. Sammen med en stigning måned-til-måned i december førte dette til lidt højere energipriser på årsbasis efter fire på hinanden følgende fald. Inflationen på fødevarepriser faldt til 2,6 pct. og inflationen på varer til 0,5 pct. Inflationen på tjenesteydelser steg til 4,0 pct.

De fleste underliggende inflationsindikatorer udvikler sig i overensstemmelse med en varig tilbagevenden af inflation til vores mellemfristede mål. Indenlandsk inflation, som nøje følger inflationen på tjenesteydelser, er fortsat høj, da lønninger og visse priser på tjenesteydelser, med en betydelig forsinkelse, stadig er ved at tilpasse sig den tidligere kraftige stigning i inflationen. Samtidig peger den seneste tids tendenser på fortsat afdæmpning i lønpres og på fortjenestens afbødende virkning.

Vi forventer, at inflationen vil svinge omkring det nuværende niveau i den nærmeste fremtid. Den bør derefter finde et leje omkring det mellemfristede mål på to procent. Det aftagende pres på arbejdskraftsomkostningerne og den fortsatte virkning af vores tidligere stramning af pengepolitikken på forbrugerpriserne vil fremme denne proces. Selvom markedsbaserede indikatorer på inflationskompensation i vid udstrækning har vendt de fald, vi så i efteråret, ligger de fleste mål for langsigtede inflationsforventninger fortsat på omkring to procent.

Risikovurdering

Risiciene for den økonomiske vækst er fortsat nedadrettede. Større friktion i den globale handel vil kunne påvirke væksten på euroområdet ved at lægge en dæmper på eksporten og svække den globale økonomi. Lavere tillid kan forhindre, at forbrug og investeringer genoprettes i det forventede tempo. Dette kan forstærkes af geopolitiske risici, fx Ruslands uberettigede krig mod Ukraine og den tragiske konflikt i Mellemøsten, som kan påvirke energiforsyningen og belaste verdenshandlen yderligere. Væksten kan også være lavere, hvis den forsinkede effekt af stramningen af pengepolitikken varer længere end forventet. Den kunne være større, hvis lempeligere finansieringsforhold og faldende inflation gør det muligt for indenlandsk forbrug og investeringer at komme sig hurtigere.

Inflationen kan blive højere, hvis lønningerne eller fortjenesterne stiger mere end forventet. Opadrettede risici for inflationen kan også tilskrives de øgede geopolitiske spændinger, som kan føre til højere energipriser og fragtomkostninger på kort sigt og forstyrre verdenshandlen. Desuden kan ekstreme vejrforhold og den aktuelle klimakrise mere generelt medføre højere fødevarepriser end forventet. Omvendt kan inflationen overraske i nedadrettet retning, hvis lav tillid og bekymringer om geopolitiske begivenheder forhindrer, at forbrug og investeringer genoprettes i det forventede tempo, hvis pengepolitikken dæmper efterspørgslen mere end forventet, eller hvis den økonomiske situation i resten af verden uventet forværres. Større friktion i den globale handel ville kunne gøre inflationsudsigterne i euroområdet mere usikre.

Finansielle og monetære forhold

Pengemarkedsrenterne i euroområdet er steget siden vores møde i december, hvilket til dels afspejler højere renter på de globale finansielle markeder. Mens finansieringsvilkårene forbliver stramme, gør vores rentenedsættelser det gradvist billigere for virksomhederne og husholdningerne at låne penge.

Gennemsnitsrenten på nye lån til virksomheder faldt til 4,5 pct. i november, mens omkostningerne ved markedsbaseret gæld forblev uændret på 3,6 pct. Gennemsnitsrenten på nye realkreditlån faldt til 3,5 pct.

Væksten i bankernes udlån til virksomheder steg til 1,5 pct i december, fra 1,0 pct. i november, som følge af en stærk månedlig strøm. Vækst i gældsværdipapirer udstedt af virksomheder faldt til 3,2 pct. på årsbasis. Realkreditlån steg forsat gradvist, men forblev generelt afdæmpet med en årlig vækstrate på 1,1 pct.

Kreditstandarder for erhvervslån strammedes igen i fjerde kvartal af 2024 efter stort set at have været stabile i de fire foregående kvartaler som angivet i vores seneste bankudlånsundersøgelse. Den fornyede stramning afspejler hovedsagelig, at bankerne bliver mere og mere bekymrede over de risici, deres kunder oplever, og mindre risikovillige. Virksomhedernes efterspørgsel efter lån steg en smule i fjerde kvartal, men forblev generelt svag. Kreditstandarderne for realkreditlån var stort set uændrede efter tre kvartaler med lempelser, mens efterspørgslen efter realkreditlån igen steg kraftigt, hovedsagelig på grund af mere attraktive renter.

Konklusion

Styrelsesrådet har i dag besluttet at sænke ECB's tre officielle renter med 25 basispoint. Navnlig er beslutningen om at sænke renten på indlånsfaciliteten, som er den rente, vi bruger til at styre pengepolitikken, baseret på vores opdaterede vurdering af inflationsudsigterne, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi er fast besluttet på at sikre, at inflationen på mellemlang sigt stabiliseres vedvarende på vores mål på to procent. Vi vil følge en dataforankret tilgang møde for møde til at fastlægge den hensigtsmæssige pengepolitiske kurs. Vores rentebeslutninger baseres især på en vurdering af inflationsudsigterne med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi forpligter os ikke på forhånd til en bestemt renteudvikling.

Vi er under alle omstændigheder rede til at tilpasse alle instrumenter inden for vores mandat for at sikre, at inflationen stabiliseres vedvarende på vores mellemlangsigtede mål, og for at opretholde den velfungerende transmission af pengepolitikken.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.